Villa gennemrodet på Ahornvej
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret på Hjørring Politistation fortæller til Jammerbugtposten.dk, at politiet har modtaget endnu en anmeldelse om et indbrud i en villa i Aabybro, denne gang på Ahornvej.
-Ukendte gerningspersoner har opbrudt et vindue og er kommet ind via det – herefter er huset blevet gennemrodet, oplyser Lars Jensen og fortsætter:
-Der er endnu ikke helt overblik over, hvad der er stjålet fra huset.
-Indbruddet er sket i tidsrummet fra d. 28. august kl. 10 til d. 30. august kl. 13.
Har du set eller hørt noget, kan politiet kontaktes på tlf.: 114.
LÆS OGSÅ: Forsøg på indbrud i Aabybro