Lokal pokalbrag i Saltum – Jetsmark kommer på besøg
Kampen er mellem Saltums serie 3 og førsteholdet fra Jetsmark, som i dag er placeret i Jyllandsserien.
I Saltum glæder spillere og klubbens formand sig til det lokale brag. Formand for Saltum IFs Mark Larsen fortæller:
– Det er en stor kamp for en lille klub som Saltum IF. Vi har håbet, at mødes med Jetsmark siden vi gik ind i turneringen, det har jo altid været et lokalopgør og de har været storebror. Så man vil altid gerne drille storebror, selvom det ligner en næsten umulig opgave for os.
– Det er en kamp hvor mange af spillerne kender hinanden og 50 % af Saltums hold har spillet i Jetsmark. Derfor byder opgøret også på en ekstra nerve, når det er venner som mødes på begge hold. Inden kampen vil klubbernes fremtidige stjerner også mødes, da der er planlagt kamp mellem SIV (sammenslutning af Ingstrup, Vester Hjermitslev og Saltum) og Jetsmarks U9 drenge.
– Vi håber og forventer at se en masse tilskuere i aften tirsdag d. 6. juni kl. 18.00 til U9 kamp og 19.00 til Pokalkampen mellem Saltum IF og Jetsmark IF, slutter formanden.
LÆS OGSÅ: Kom til drop in cafe’ og få inspiration til dit LAG projekt