ForsidePandrupPGU Gymnastik klar til ny sæson

PGU Gymnastik klar til ny sæson

Forberedelserne har været i gang længe og i uge 35 slår PGU Gymnastik dørene op for en ny sæson med masser af hold til både de mindste piger og drenge – og helt op til voksne kvinder og mænd. Der bliver hold til spring- og rytmegymnaster i alle aldre – og et enkelt Hip Hop/Rytme hold i aldersgruppen 1.-3. klasse.

Foto; Privat

Bo Grønquist står i spidsen for herremotion, hvor mænd fra 18+ kan komme og få sig rørt til gymnastik og boldspil. Alle analyser viser, at er man tilmeldt et hold – så har man også nemmere ved at komme afsted… Derfor er holdtræning attraktivt, da det fastholder motivationen til at træne og være en del af træningsfællesskabet.

Move Better og Ladies er begge gymnastikhold for damer 30+, hvor Ladies er med serier der øves til opvisning, mens Move Better ikke deltager i opvisningerne. Det er udelukkende træningshold, hvor alle med lyst til at lave gymnastik kan deltage på trods af skavanker og niveau.

Succesen fra 2018 gentages, hvor vi havde 68 instruktører, gymnaster og ledere i italienske Riccone til en kæmpe international gymnastikfestival. Bustur til Festival del Sole med indkvartering på hotel og ellers råhygge og MASSER af gymnastikopvisninger fra hele verden.

Foto: Privat

Det var en kæmpe oplevelse som vi nu vælger at gentage. Der er allerede rigtig mange tilmeldte – og der er selvfølgelig altid plads til flere. Specielt de unge gymnaster fra 6. klasse skal lige have muligheden for at finde ud af om det er noget for dem. Eneste krav for at deltage i rejsen er, at man tilmelder sig et hold i PGU i den kommende sæson – og tilmelder sig rejsen senest 20. september, hvor første rate falder.

Først efter endt sæson og vi påbegynder sommergymnastikken vælger vi at lave en fællesopvisning til Riccione-holdet, da gymnasterne kommer fra både spring- og rytmehold, samt fra en bred vifte af årgange. Det er virkelig noget der styrker sammenholdet gymnasterne imellem – og det er en rigtig dannelsesrejse for mange.

Sidste år var det første ”rigtige” rejse væk fra forældrene, hvor de selv skulle sørge for alting. Men vi havde de sejeste unge mennesker med på tur – det gik SÅ fint! fortæller Louise Brix fra PGUs Gymnastikudvalg.

Udover Gymnasterne deltager 12 instruktører og foreningsledere, hvor Anette Christiansen, fmd. PGU Gymnastik er rejseleder. Anette var også rejseleder i 2018 og glæder sig til at være sammen med de mange unge gymnaster til Gymnastikfestivalen i Italien.

Vel mødt til en ny sæson!

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER