ForsideAndethummel indleder utraditionelt samarbejde med prisvindende ungdomsteater. Vil sammen bekæmpe homofobi i...

hummel indleder utraditionelt samarbejde med prisvindende ungdomsteater. Vil sammen bekæmpe homofobi i dansk fodbold.

I forbindelse med forårets debat om homofobi i dansk fodbold besluttede hummel at tage yderligere initiativ til at støtte ideer og projekter, der aktivt og konstruktivt kan være med til at bekæmpe homofobi i fodboldens verden.

Via sociale medier inviteredes alle interesserede til at byde ind med tiltag, der kan være med til at fremme en god, tolerant og respektfuld tone på lægterne.

hummel har nu gennemgået de indkomne forslag og har besluttet, at midler fra FIGHTS THAT MATTER-puljen skal gå til Teaterforeningen HiLS DiN MOR’s og Teatret Masken’s projekt med at udvikle forestillingen OFFSIDErettet mod 12-18 årige.  

Nye midler i brug for at nedbryde tabuer

”Vi har igennem årene afviklet mange kampagner og initiativer til støtte for LGBT+ sagen. Vi har arbejdet med regnbue-design på trøjer i samarbejde med forskellige klubber, produceret regnbue-anførerbind, sponsoreret trøjer til Pride, støttet LGBT+ hold osv. Vi føler, at tiden er inde til at gå mere utraditionelt til værks for at få sparket gang i debat og dialog på en helt ny måde. Derfor faldt valget på HiLS DiN MOR’s inspirerende og nytænkende projekt”, fortæller Ulrik Feldskov Juul, der er ansvarlig for hummel’s Company Karma projekter.

Vinderprojektet skabes af unge. For unge.
“Forestillingen OFFSIDE! sætter fokus på homofobi i fodboldverdenen og udvikles med afsæt i 3 ugers workshops med 8. klasse elever fra hele Lolland og Falster, hvor de unges tanker omkring homofobi og diskrimination i sportsverdenen og deres hverdag efterfølgende omsættes til et teaterstykke af en tilknyttet dramatiker. Når forestillingen er færdigproduceret, inviteres eleverne til at overvære OFFSIDE! på Teatret Masken i Nykøbing Falster, hvor den spiller i 4 uger i foråret 2021.

Derefter opføres forestillingen på et teater i København under EuroGames 2021 og World Pride 2021. HiLS DiN MOR tager forestillingen på turné rundt på skoler og teatre i Danmark, hvor der vil være eftersnak med de unge om forestillingens tematikker”, fortæller Jesper Frølund Hansen, HiLS DiN MOR. Han fortsætter ”Vi er meget glade for at hummel bakker op om projektet og er sikre på at forebyggende arbejde er vejen frem mod at mindske de tabuer og den diskrimination som florerer i fodboldverdenen”.

hummel satser på dialog og græsrodsarbejde ”HiLS DiN MOR’s projekt er helt i tråd med vores grundtanker om, hvordan sport kan være med til at ændre verden til det bedre”, fortsætter Ulrik Feldskov Juul. ”Vi tror på konstruktiv dialog og netop dét forhold, at forestillingen tager afsæt i de unges egne erfaringer og oplevelser med homofobi, tror vi, er vejen frem, når det handler om at fremme tolerance og respekt.”

hummel og HiLS DiN MOR vil i den kommende tid arbejde på at invitere andre relevante parter fra dansk fodbold og LGBT+ organisationer med i udviklingen af projektet.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER