ForsideJammerbugtGodkendelse af anvendelse af teknologier på Sundheds- og Seniorområdet

Godkendelse af anvendelse af teknologier på Sundheds- og Seniorområdet

Godkendelse af anvendelse af teknologier på Sundheds- og Seniorområdet

Social- og Sundhedsudvalget i Jammerbugt Kommune holder møde den 28. marts 2023, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Godkendelse af teknologiske løsninger

Beslutningstema

Godkendelse af anvendelse af teknologier på Sundheds- og Seniorområdet.

Sagsbeskrivelse

Ældreområdet i Jammerbugt kommune står ligesom landets øvrige kommuner både i- og overfor et stigende udgifts- og aktivitetspres de kommende år. Udviklingen er primært drevet af, et stigende antal ældre borgere over 80 år, der får behov for hjælp og støtte, samtidig med at borgernes sygdomsbillede bliver mere komplekst, og et deraf øget behov for faglært arbejdskraft. Forudsigelserne om mangel på social- og sundhedspersonale varierer, men en analyse fremlagt af KL i januar 2022 anslår, at der i 2030 vil mangle 16.000 social- og sundhedshjælpere og -assistenter i landets kommuner.

Implementering og anvendelse af allerede velafprøvede teknologier i andre kommuner, kan være medvirkende til at frigive en del af den nødvendige arbejdskraft der skal til, for fortsat at kunne tilbyde en værdig støtte, hjælp og omsorg til borgerne i Jammerbugt Kommune.

Eksempler på teknologier til implementering i Jammerbugt Kommune:

Skærmbesøg i hjemme- og sygeplejen

Jammerbugt Kommunes omsorgssystem giver allerede i dag mulighed for at tilbyde borgere hjælp og støtte via skærmbesøg frem for et fysisk besøg. Skærmbesøg kan eksempelvis erstatte et fysisk besøg ved borgere, der har behov for at blive guidet til at kunne håndtere medicin, få tilberedt mindre måltider, eller på anden måde at kunne guides til at klare daglige gøremål.

Muligheden for tilbud om skærmbesøg via kommunens omsorgssystem kan gives via borgernes egne telefoner, tablets eller PCér, hvis dette ønskes af borger. Der kan være borgere, som ikke ønsker at anvende egen telefon, tablet eller PC, eller borgere, som ikke har udstyret til rådighed, og her vil det være nødvendigt at investere i en tablet, der kan udlånes til borger i den periode, hvor borger kan modtage hjælp via et skærmbesøg.

Det forventes, at borgerne vil opleve øget fleksibilitet, og mere selvbestemmelse over dagen, og at det for medarbejderne vil betyde mindre transporttid, og deraf færre udgifter til kørsel, samtidig med at det giver mulighed for mere fleksibilitet i arbejdsdagen.

Digital understøttet træning

Digital understøttet træning via et app-baseret træningsprogram, tilpasses den enkelte borgers fysiske formåen, og gennemføres sammen med borgeren af eksempelvis social- og sundhedspersonale ved hjælp af træningsvideoer. Det er muligt for borger at følge med i egen fysiske udvikling undervejs i træningsforløbet, og samtidig være i dialog med medarbejderen om de muligheder, der følger med en positiv udvikling i fysikken. Borgerens behov for hjælp og støtte før og efter træningsforløbet, kan følges via data fra kommunens omsorgssystem.

Det forventes, at flere borgere får let adgang til at træne mere, og derved bevare eller forbedre deres fysik, og reducere, eller helt at kunne fjerne behovet for hjælp og støtte.

Jammerbugt Kommune har gjort de første erfaringer med digital understøttet træning, hvor 54 borgere har gennemført et træningsforløb. 80% af de borgere, der har gennemført et træningsforløb, modtog mindre hjælp efter træningsforløbet sammenlignet med perioden umiddelbart før træningen. Efter træningsforløbet modtog de 54 borgere i gennemsnit 55 minutters mindre hjælp om ugen. Ved de 54 borgere ses, at der over en periode på 12 måneder før træning, var en samlet stigning i hjælpen på 73 timer.

Investering og forventet gevinst:

Implementering af teknologiske løsninger kræver investering af ressourcer i såvel ændring af arbejdsgange og selve teknologien. Investeringerne forventes at kunne dækkes af gevinsterne et år efter start af implementering, og senest 2 år efter start af implementeringen forventes et positivt afkast. De forventede positive gevinster realiseres ved, at det i højere grad-, og med reduceret stigning i udgifter på seniorområdet end ellers, vil være muligt fortsat at levere en god og værdig ældrepleje til borgerne i Jammerbugt Kommune.

  • Digital understøttet træning:

Træningen udføres af personale ansat i hjemmeplejen, og der vil være en udgift pr. måned til licens i 2023 på 31.862,50 kr..

Det forventes, at udgifter til licens og personaleressourcer (tid) anvendt til træning udlignes ved reduceret behov for hjælp og støtte til borgerne et år efter start af implementering, og at gevinsten to år efter start af implementering svarer til to fuldtidsstillinger.

  • Skærmbesøg i hjemme- og sygeplejen:

Mulighed for tilbud om skærmbesøg til borgerne er integreret i det eksisterende omsorgssystem. Udgiften til udlån af Ipad til borgere, der ikke selv har en telefon eller tablet til rådighed til formålet, vil være 925 kr. pr. stk. om året i 2023. Der forventes udlån af 30 Ipads i løbet af det første år, og udlån af 50 Ipads i løbet af andet år.

Det forventes, at udgifter til udlån af Ipad udlignes ved reduceret kørselsbehov og mere hensigtsmæssig planlægning af opgaver et år efter start af implementering, og at gevinsten to år efter start af implementering svarer til en fuldtidsstilling.

Evaluering:

Målet med anvendelse af teknologierne er, at kunne levere ydelser til borgerne med faglig tilfredsstillende kvalitet, tryghed og tilfredshed for borgerne, samt frigørelse af ressourcer til at kunne løse en stigende- og mere kompleks opgave på ældreområdet med en reduceret stigning i udgifterne.

Der evalueres på implementering af teknologierne et år efter start af implementering, og igen to år efter start af implementering. Evalueringen har fokus på gevinster og barriere for borgerne, medarbejderne samt økonomi/ressourcer.

Tidsplan

SSU 28.03.23 (godkender)

Retsgrundlag

Ikke relevant.

Budgetmæssige konsekvenser

Det forventes, at investeringerne udlignes af de estimerede gevinster et år efter start af implementering, samt at gevinsten to år efter start af implementering samlet for de to teknologier er svarende til 3 fuldtidsstillinger.

Høring/borger- og brugerinvolvering

Ikke relevant. Orientering til Seniorrådet.

Indstilling

Social, Sundheds- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Social- og Sundhedsudvalget godkender implementering af de to beskrevne teknologier.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER