Så starter boksetræningen endelig med Nicolaj som instruktør i DGI Huset Aabybro.
Det er med stor glæde, at DGI Huset kan byde velkommen til Nicolaj Bentzen, som skal være DGI Husets nye Boksetræningsinstruktør.
Da Nicolaj allerede er livredder i DGI Huset, er han ikke helt ukendt med DGI Huset og flere af de trofaste kunder i huset kender ham sikket allerede. Nicolaj har stor erfaring med instruktørvirket og ikke mindst boksetræning.
Boksetræningen bliver gennemført 𝗵𝘃𝗲𝗿 𝗳𝗿𝗲𝗱𝗮𝗴 𝗸𝗹. 𝟭𝟲:𝟯𝟬 – 𝟭𝟳:𝟯𝟬, 𝗺𝗲𝗱 𝗳ø𝗿𝘀𝘁𝗲 𝘀𝘁𝗮𝗿𝘁 𝗱. 𝟵. 𝗱𝗲𝗰𝗲𝗺𝗯𝗲𝗿. DGI- huset ser frem til samarbejdet med Nicolaj – tag vel imod ham.
Information om boksetræning:
Boksetræning (motionsboksning) har i mange år været anvendt som en træningsform, der styrkede både muskulaturen og konditionen.
Motionsboksning anvender alle boksesportens grundtræningsprincipper til at komme i form. Der anvendes alle de gode gamle træningsmetoder, såsom: Sjipning, mave-/rygøvelser (Core), englehop, armbøjer, armstrækkere, slagteknik med lette vægte og slagteknik på sandsække med handsker.
Der er høj puls og intensitet gennem hele timen og alle kan deltage uanset træningsniveau.