ForsideAndetLang ventetid får mange til at droppe besøg hos læge, tandlæge og...

Lang ventetid får mange til at droppe besøg hos læge, tandlæge og psykolog

Ventetid på at komme til læge, tandlæge og psykolog har fået flere til at droppe besøget helt, og især unge fravælger at gå til psykolog. Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Gjensidige.

Lægen, psykologen, tandlægen, alle er del af et sundhedsvæsen, der er sat i verden for at hjælpe os. Desværre oplever mange danskere så lange ventetider, at de helt opgiver at få en konsultation.

En ny undersøgelse fra Kantar Gallup for Gjensidige viser desværre, at ventetid har fået hver femte til at droppe at gå til læge og en ud af ti har droppet psykologbesøget i de seneste tre år. Og det er et problem, påpeger Louise Brix, fagchef for Sundhed i Gjensidige:

”Lange ventetider er desværre ikke en ny ting, men det er ekstra bekymrende, at så mange ligefrem fravælger at gå til læge, fordi de ikke kan komme til hurtigt nok. Mange lidelser kan udvikle sig negativt, hvis man ikke får taget sig af det i tide, og jeg kan godt være bange for, at de lange ventetider kan være med til at forværre sygdomme, der ellers kunne være afhjulpet lettere,” siger Louise Brix, der samtidig roser medarbejderne i sundhedsvæsenet for at yde en helt unik indsats:

”Jeg er virkelig imponeret over, hvordan medarbejderne i vores sundhedsvæsen har løftet de seneste års virkelig store byrde og sørget for, at vi som land og borgere er kommet godt gennem flere sundhedskriser. Det har været inspirerende, og jeg håber, at der snart kan komme lidt balance, så vi eksempelvis ikke ser, at danskere må opgive at gå til lægen.”

Hver fjerde unge har droppet psykologbesøg

Undersøgelsen viser også, at en ud af ti har undladt at gå til psykolog pga. ventetid, og selv om det tal måske ikke virker voldsomt, så kan det have alvorlige konsekvenser for den enkelte, hvis de ikke får den nødvendige hjælp til smerten i sindet. Og det er især i gruppen 18 til 29-årige, der dropper det. Her er det nemlig hver fjerde, der ikke har fået tid hos psykologen.

”Det er et alvorligt problem, at så mange ender med at droppe psykologbesøget, fordi ventetiden har været for lang. Ligegyldigt hvor gammel man er, så er det vigtigt, at man får den nødvendige hjælp, da det kan være med til at forhindre, at smerten i sindet eller sygdommen bliver værre. Derfor håber jeg virkelig, at vi for fremtiden ser en ændring, så ventelister ikke i samme grad forhindrer behandling i at finde sted,” siger Louise Brix.

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Kantar Gallup for Gjensidige Forsikring i maj og juni 2022 blandt 1528 repræsentativt udvalgte danskere.

Har lang ventetid på noget tidspunkt i løbet af de seneste tre år gjort, at du har undladt at gå til læge?

Ja, flere gange

11%

Ja, en enkelt gang

7%

Nej

72%

Har ikke haft anledning til at bruge dette

7%

Ved ikke/ønsker ikke at svare

2%

Har lang ventetid på noget tidspunkt i løbet af de seneste tre år gjort, at du har undladt at gå til psykolog?

Alle

18-29 årige

Ja, flere gange

3%

13 %

Ja, en enkelt gang

2%

10 %

Nej

47%

77 %

Har ikke haft anledning til at bruge dette

46%

0%

Ved ikke/ønsker ikke at svare

2%

0 %

Har lang ventetid på noget tidspunkt i løbet af de seneste tre år gjort, at du har undladt at gå til tandlæge?

Ja, flere gange

3%

Ja, en enkelt gang

4%

Nej

84%

Har ikke haft anledning til at bruge dette

7%

Ved ikke/ønsker ikke at svare

2%

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER