Børne- og familieudvalget i Jammerbugt kommune holder ordinært møde den 2. maj, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Godkendelse af høringsforslag til ferieplaner for skoleårene 2023/2024 og 2024/2025 med henblik på at disse sendes i høring hos skolebestyrelserne.
Sagsbeskrivelse
Tidligere har der været et krav om, at skoleåret var planlagt med 200 skoledage. Dette er ikke længere et lovkrav. Ved udarbejdelsen af forslagene til ferieplaner har målet været 200 skoledage. Dette er særligt væsentligt foranlediget af den indgåede lokale arbejdstidsaftale for lærerne i Jammerbugt Kommune.
Forud for Børne- og Familieudvalgets behandling af ferieplanerne skal disse i høring ved skolebestyrelserne. Derefter skal Børne- og Familieudvalget tage stilling til forslagene på mødet den 15. august 2022.
Forslagene til ferieplaner for skoleårene 2023/2024 og 2024/2025 er udarbejdet efter drøftelse med skoleledergruppen. Forslagene fremgår af bilag.
Retsgrundlag
Folkeskoleloven §14a, stk. 2
Folkeskoleloven §40 stk. 2, pkt. 5
Budgetmæssige konsekvenser
Ikke relevant.
Indstilling
Børne- og Familieforvaltningen indstiller til Børne- og Familieudvalget, at forslag til ferieplan for 2023/24 og 2024/25 sendes i høring hos skolebestyrelserne i perioden fra den. 3.maj 2022 til den 20. juni 2022.
Bilag
Feriekalender 2024-25 2(til godkendelse)
Feriekalender 2023-24 (ikke godkendt)