Indhegnede dyr skal lave lysåben ”natur” ved at æde krat og træ. Derudover iværksætter regeringen omfattende fældninger og skamferinger af træer. Er det den natur, vi vil have i Danmark?
AF ULLA GOTTLIEBSEN – psykolog, deltidslandmand, Brovst
Miljøminister Lea Wermelin har netop udpeget de næste 10 naturnationalparker. Pressemødet var en opvisning i spin og omskrivninger af virkeligheden. Man forstår efterhånden, hvad regeringens mange kommunikationsmedarbejdere laver.
»I dag sætter vi naturen fri,« fortalte miljøministeren.
Det er imidlertid usandt. Regeringen sætter ikke naturen fri, men konstruerer ”ny natur” ved at indhegne den, der allerede er Danmarks mest værdifulde og
omformer den til lysåbne landskaber. Det skal ske ved omfattende træfældninger og indsættelse af dyr, der aldrig ville indfinde sig naturligt i hverken art eller antal.
Begrundelsen for de voldsomme indgreb i den danske natur og i skovene er ”biodiversitetens rivende tilbagegang”. Rødlisten, der er en fortegnelse over truede dyre-, plante- og svampearter, dokumenterer imidlertid ikke denne påstand. Siden 2010 er der sket en lille tilbagegang af arter i det åbne land, men det er ikke der, regeringen igangsætter sine naturprojekter.
Selve metoden til at ”genoprette den elendige naturtilstand” kan heller ikke dokumenteres. I den rapport, som ministeren henviser til som belæg for rewilding af eksisterende natur og skove, konkluderes det, at der mangler viden om de langsigtede effekter af rewilding. Der mangler dermed klare
videnskabelige begrundelser både for behovet og metoden.
Naturen er trængt i verden og i Danmark på grund af klimaforandringer og befolkningstilvækst. Naturen mangler plads og vidensbaserede løsninger. Regeringen håndterer den udfordring ved at indhegne den sparsomme natur, vi
har, og reducere træmassen.
I iscenesættelsen af det ”vilde og urørte” kalder biologer kreaturer
for vildokser og skovkvæg. Heste, der er tilvænnet sameksistens med
mennesker gennem avlsmæssig selektion i århundreder, skal kaldes for vildheste, selv om den sidste vildhest døde i en zoologisk have i Rusland omkring år 1900.
Biologerne lægger ved omdefineringen fra tamdyr til vilde dyr an til, at heste og kreaturer skal kunne klare sig selv uden pasning og fodring. De lægger samtidig an til, at græssere, der har behov for store mængder stråføde hver dag, i stedet skal æde træer, bark og buske om vinteren, hvor egnet føde er sparsom.
Der laves forsøg og forskes i hestes og kreaturers effektivitet til at æde træagtig vegetation og til at flænse bark af træer, så træerne skades og dør. Af et forsøg, der blev udført på Molslab i vinteren 2017 og 2018, dokumenteres det ved hjælp af gødningsprøver, at træ kunne udgøre knap 40 pct af hestenes fødeindtag.
I mangel af græs var hestene tvunget til at æde fyr, eg, lyngris m.m. Muligheden for at øge hestes indtag af træ til 50 pct. som føde blev tilmed diskuteret i forsøgsrapporten.
Om heste, der er udpræget græssere, tåler eller kan ernære sig ved så store mængder af træføde, var ikke et tema for den forskning.
Påfaldende er det i øvrigt, at de resterende cirka 60 pct af hestenes føde i forsøget på Molslab ikke blot bestod af stråføde, men også af giftige planter som gyvel, lupiner, mos, burresnerre, ranunkler m.m.
Det beskrevne forsøg var støttet økonomisk af 15. Juni Fonden. Der forskes til stadighed i dyrs egnethed til at fjerne vegetation og derved fremme særlige
landskabstyper.
Designet af de lysåbne landskaber er afhængig af, at dyr fjerner den vegetation, som biologerne og Miljøministeriet anser for uønsket.
Hvordan vil de i øvrigt sikre, at dyrene ikke også æder de planter, som er ønskede og muligvis endda rødlistede?
Biolog Rasmus Ejrnæs, som er en nøgleperson for omdannelsen af den danske natur, taler for, at antallet af planteædere pr. hektar i naturnationalparkerne bør øges helt op til 30 gange i forhold til det nuværende, som udgøres af
hjortevildtet. Ejrnæs dokumenterer hverken, at naturarealer kan
ernære de mange dyr, eller at tætheden af planteædere nogensinde har været så høj.
Den internationalt anerkendte forsker professor emer. et dr.scient. Bent Odgaard har ved pollenanalyser vist, at dyretætheden i Danmark aldrig har været høj.
Odgaard skriver tilmed, at Ejrnæs’ påstand om ”naturlig” høj dyretæthed baseres på forskning i Sydøstengland og den afrikanske savanne, hvor græsset i modsætning til i Danmark gror hele året.
Den øgning i den danske natur af antallet af dyr, som Ejrnæs taler for, vil betyde et kreatur eller en hest pr. to hektar blandet natur med skov, søer, moser, klitter og græs. Ikke engang et areal på 2 ha med god græsning kan ernære et dyr på 500 kg hele året uden fodring. Hensigten er klar. En høj
andel af dyr på et areal skal sikre, at vi får de lysåbne landskaber.
Konstruktionen af natur sker ved indhegning, ved fældninger og ved et uacceptabelt højt antal planteædere på arealet. De udtag af dyr (aflivninger), der tales om, når dyrene lider, afhjælper ikke problemet, da skaden vil være sket på det tidspunkt – for dyrene og for naturen.
Vi skal dog ikke forvente så højt et dyretryk lige med det samme.
Miljøminister Lea Wermelin ved, at nedgnavede arealer, sult og magre
dyr ikke giver folkelig opbakning til projektet. Ministeren har meddelt, at der lægges forsigtigt ud, hvorefter antallet af dyr gradvist øges. Vi skal gradvist vænnes til det nye natur- og dyresyn.
Den danske natur har brug for undersøgelser og planlægning af en helt anden kvalitet end den, der nu resulterer i indhegnede naturnationalparker og rewilding af områder, som allerede rummer den mest værdifulde natur.
Påkrævet er det også, at lokale holdninger, erfaringer og interesser
tages alvorligt.
Hvad er det egentlig for en natur, vi gerne vil have i Danmark?
Et så simpelt spørgsmål må tilsyneladende slet ikke stilles mere.
Ifølge naturbeskyttelsesloven skal naturen ikke kun forvaltes ud fra hensyn til biodiversiteten. Også kulturhistoriske værdier, hensynet til den eksisterende fauna og natur og til landskabelige værdier skal tilgodeses. Af klimahensyn er det desuden stærkt kritisabelt, at regeringen reducerer skovdrift.
Drift af skov kan i øvrigt foregå, så der tages hensyn til natur og biodiversitet.