ForsideDebatEr Jammerbugt Kommune troværdig?

Er Jammerbugt Kommune troværdig?

Af Leif Nielsen Svinkløvvej 120, Kollerup, Fjerritslev

Er Jammerbugt Kommune troværdig?

I forbindelse med borgmester Mogens Christen Gades byggesag fra 2016, forklarer han i NORDJYSKE 12.11.2021, hvorfor han kan opnå en dispensation fra den gældende lokalplan. Borgmesteren mener nemlig der er tale om et lighedsprincip.

Borgmesteren er meget klar angående sin indblanding i dispensationssagen, citat: ”På den måde er alt helt i orden – jeg har fået præcis det samme, som enhver anden ville få”.

Denne klare udmelding er både opsigtsvækkende og meget spændende…

Benytter Jammerbugt Kommune dette lighedsprincip i sager, hvor borgmesteren ikke er involveret – nej, selvfølgelig ikke!

Jeg skal efterfølgende forsøge at belyse, hvordan Jammerbugt Kommune forskelsbehandler ansøgninger om økonomisk støtte og ikke benytter lighedsprincippet.

Jammerbugt Kommune har igennem flere år støttet skøjtebanen i Blokhus med driftstilskud til elforbrug med i alt 400.000 kroner. Blokhusfonden, hvor borgmester Mogens Christen Gade er en del af bestyrelsen, ejer skøjtebanen.

I 2019 søgte Han Herred Rotary Klub støtte hos Jammerbugt Kommune på 100.000 kroner til projekt ”Fjerritslev Byskov SYD”. Denne ansøgning blev behandlet i Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget den 31. oktober 2019 og ansøgningen kunne ikke imødekommes med følgende argument, citat: ”Vi kan ikke give til drift. Det er aftalt”.

Altså to meget ens ansøgninger – dog med vidt forskelligt resultat, selv om de kommunale retningslinier for at støtte er meget klare – kommunen giver – normalt – ikke støtte til driftsudgifter!

Hvor er lighedsprincippet i disse to nævnte tilskudssager?

Jeg vil gerne slutte med at benytte borgmesterens citat: ”På den måde er alt helt i orden – de to ansøgere har fået præcis det samme, som enhver anden ansøger ville få”?

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER