ForsideBrovstKommunens Landdistriktsanlægspulje støtter projekter i Brovst og Fjerritslev

Kommunens Landdistriktsanlægspulje støtter projekter i Brovst og Fjerritslev

Kommunens Landdistriktsanlægspulje støtter projekter i Brovst og Fjerritslev 

Kommunalbestyrelsen har netop godkendt, at Brovst Sport- og Kulturcenter modtager støtte på 140.000 kr. fra Landdistriktsanlægspuljen til et padelanlæg, mens Fjerritslev Kino får støtte på 220.000 kr. til ny foyer i biografen. 

Den gamle petanquebane ved Brovst Sport- og Kulturcenter skal omdannes til et padelanlæg. Anlægget bliver placeret i nærheden af hallen, boldbanerne, og den kommende skaterbane, der er planlagt til 2022. Med alt samlet ét sted, er tanken at skabe synergieffekt mellem de forskellige aktiviteter. 

”Med en voksende interesse for padelsporten glæder vi os over, at der bliver skabt bedre mulighed for at dyrke den sport flere steder i kommunen”, udtaler borgmester Mogens Christen Gade. 

Landdistriktsanlægspuljen uddeler også 220.000 kr. til Fjerritslev Kino til en ny foyer, som får handicaptoilet og til en rampe med automatisk dobbeltdør ved indgangen. 

”Vi ønsker at støtte projektet, blandt andet fordi Fjerritslev Kino får skabt bedre vilkår for handicappede med bredere areal og et handicaptoilet”, siger Mogens Christen Gade. 

Ud over at vise film i biografen, har Fjerritslev Kino mange øvrige aktiviteter som generalforsamlinger, ferniseringer og foredrag, og det bliver der dermed også bedre plads til. 

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER