Begynderstævne for de øvede svømmere
7 svømmere fra Aabybro stillede til start, til det 2 af de fire begynderstævne i denne sæson.
Der var masser af smil og højt humør, da Aabybro Svømmeklub tog til svømmestævne i Vadum søndag d. 14. november. Stævnet hedder begynderstævne og er et stævne, som afvikles fire gange pr. sæson i samarbejde med andre klubber fra Nordjylland
Til stævnet deltog over 80 svømmere, heraf var 7 svømmere fra Aabybro og de resterende var fra Brønderslev, Aars, Jarl, Nørresundby, Aalborg, Hjørring.
”Det har været en super god dag med masser af flotte tider samt rigtig mange flotte præstationer og en masse nye svømmere i vandet. De har fået en flot medalje og nogle oplevelser, som de kan fortælle om i skolen i denne uge!” siger svømmeskoleleder i Aabybro Svømmeklub, Rasmus Grøn.