Fjern omprioriteringsbidraget, forhøj grund- og udkantstilskuddet og nedsæt en ekspertgruppe. Sådan lyder nogle af forslagene i Landdistrikternes Fællesråds nye uddannelsesudspil, der skal skabe flere uddannelsesmuligheder uden for de største byer.
Der er gennem de senere årtier sket en markant centralisering af det danske uddannelsessystem, som risikerer at skabe en yderligere geografisk skævhed i Danmark, fordi landdistrikterne bliver koblet af udviklingen. Derfor har Landdistrikternes Fællesråd torsdag fremlagt et uddannelsesudspil med syv anbefalinger til at sikre bedre uddannelsesmuligheder i landdistrikterne.
For Landdistrikternes Fællesråd, der bl.a. repræsenterer 55 kommuner, handler det også om et opgør med centraliseringen på uddannelsesområdet.
– Vi vil gerne gøre op med den centralisering, der præger uddannelsessystemet i dag. I stedet skal vi sikre et bredt geografisk og varieret udbud af både ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, så unges muligheder ikke begrænses af deres bopæl og de fastholder muligheden for at vælge den uddannelse, der passer bedst til dem, siger formand Steffen Damsgaard.
Han peger på, at antallet af kommuner der udbyder en kort eller mellemlang videregående uddannelse er reduceret, samtidig med at op mod 80 procent af de videregående uddannelsespladser er samlet i de fire største byer.
– Der er en klar sammenhæng mellem udbuddet af uddannelser og bosætning, og faktisk er det kun hver femte, som flytter tilbage til landdistrikterne efter endt studie. Derfor er det nødvendigt at styrke de økonomiske incitamenter for decentrale institutioner, hvis vi vil have et land, der hænger sammen, siger Steffen Damsgaard.
Fremtidens ungdomsuddannelser
Fremskrivninger fra Danmarks Statistik viser, at der i 2030 vil være over 23.000 færre unge mellem 16 og 19 år i Danmark sammenlignet med 2018, og visse steder er befolkningsfremskrivningerne alarmerende. Særligt Kommunerne langs det meste af den jyske vestkyst, i Sønderjylland, på Sydsjælland, Lolland og en stribe øer vil blive ramt af tomme klasseværelser og risikerer skrantende økonomi
Det betyder, at økonomien på flere ungdomsuddannelser i de tyndt befolkede områder vil blive så presset, at de reelt risikerer at måtte lukke. Derfor foreslår fællesrådet at omprioriteringsbidraget annulleres samtidig med at grund- og udkantstilskuddet forhøjes og muligheden for kapacitetsloft bibeholdes.
– Ungdomsuddannelser i hele landet er afgørende for sammenhængskraften mellem landsdelene og for at de unge får en uddannelse. Hvis lokale institutioner drejer nøglen om, vil mange unge få længere til nærmeste ungdomsuddannelse, hvilket øger risikoen for frafald. Det er derfor væsentligt, at der opretholdes et geografisk bredt udbud af ungdomsuddannelser, begrunder Steffen Damsgaard forslaget. .
Fremtidens videregående uddannelser
Ud af de unge, som flytter væk fra deres hjemkommune i landdistrikterne for at tage en videregående uddannelse, har afstanden de må flytte til uddannelsesstedet også en markant betydning for, om de er iblandt den femtedel, som vender hjem igen når eksamensbeviset er i hus.
– Tendensen er klar. Jo længere uddannelsesstedet er fra hjemkommunen, jo færre unge vender tilbage efter endt uddannelse. Det er derfor vigtigt for både lokalområdet og virksomhederne, at der udbydes relevante uddannelser på ungdomsuddannelsesinstitutioner, erhvervsskoler, FGU/VUC, erhvervsakademier, professionshøjskoler og universiteter inden for en rimelig geografisk afstand i hele landet, så de unge ikke er nødt til at flytte langt, fortsætter han.
Landdistrikternes Fællesråd foreslår derfor, at det decentrale grundtilskud for videregående uddannelser øges fra2 mio. kr. til 4 mio. kr. og at begrænsningen på tilskud til maksimum seks uddannelsessteder fjernes. Derudover mener fællesrådet, at dimensioneringsmodellen bør justeres med nye øvre grænser for optaget på en række videregående uddannelser, så grundlaget for at få flere nye studerende til de decentrale uddannelser forbedres.