Biersted Aktivitetscenter synger på sidste julevers

Jule- og farvelfrokost på Biersted Aktivitetscenter 14. december 2023. Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email

Biersted Aktivitetscenter synger på sidste julevers

Politikerne har valgt at lukke et dejligt aktivitetstilbud til visiterede borgere her på Biersted Aktivitetscenter.

Centerrådet på Biersted Aktivitetscenter og aktivitetsmedarbejdere Tove Mølle Madsen og Charlotte Nyborg havde sammen planlagt en julefrokost og farvel arrangement torsdag den 14.december.
Den velsmagende mad blev leveret fra Gades Køkken, som er vores dejlige hus-køkken.

Bordene var flot dækket af Centerrådet. Foto: Privat

Det var en hyggelig dag, men også noget vemodigt, da det var sidste gang de visiterede borgere var sammen til et arrangement i huset.

Centerrådets medlemmer dækkede bordene, overraskede alle med et sponsoreret pakkespil, hvor terninger fløj rundt mellem de visiterede borgers hænder.

Pakkespillet var en stor succes. Foto: Privat

Hver centerrådsmedlem bidrog med 2 pakker og resten af de ca. 60 pakker var sponsoreret af Frank Heidelbach fra Kræmmerland i Pandrup.

De visiterede borgere havde samlet sammen til et par flotte gavekurve til Tove og Charlotte, som tak for tiden, de har haft her i Biersted.

Centerrådsformand Preben Dalgaard takkede i sin tale  for de mange gode timer,  man har haft i hinandens selskab og takkede især Tove og Charlotte for et dejligt samarbejde og overrakte dem begge 2 en gave fra Centerrådet.

Foto: Privat

Torsdag den 21.december 2023 er absolut sidste dag for visiterede borger på Biersted Aktivitetscenter.

Centerrådet og husets andre brugere ønskede alle en rigtig god jul og godt nytår i de nye omgivelser i 2024 – det være sig Brovst –eller Kaas Aktivitetscenter.

Centerrådet arbejder på sammen med Social & Sundheds forvaltningen og Social og Sundhedsudvalget på en fornyet samarbejdsaftale, således at huset fremover vil fungere som et brugerstyret hus for alle de frivillige sociale aktiviteter, som huset indeholder.