Skotlander i Pandrup har åbnet fysisk butik med smagerum

Skotlander
Sanne, Line & Titte i butikken Foto: Skotlander
Print Friendly, PDF & Email

Skotlander i Pandrup har åbnet fysisk butik med smagerum

Virksomheden Skotlander, der holder til på Hjulmagervej 19 i Pandrup, kan i år fejrer deres 10 års jubilæum. Det er dog ikke blot virksomhedens 10. leveår, som virksomhedens ejere Titte og Anders Skotlander går og glæder sig over i denne tid. 

Skotlander
Titte og Anders Skotlander. Foto: Skotlander

I december måned sidste år  fik de nemlig indrettet et smagerum og fik åbnet fysisk butik på adressen. Butikken bliver godt besøgt af kunder fra nær og fjern, kunder der elsker en god rom, gin eller nogle af de andre produkter virksomheden producerer og sælger. I alt har Skotlander i dag omkring 50 forskellige produkter i deres egen produktion, hvor den mest kendte er “Great Dane”.

Skruer op for smagningerne

Her med forårets komme er Skotlander nu klar til at skrue op for smagningerne på virksomhedens adresse i Pandrup og har allerede oprettet og annonceret smagninger af rom, gin, cocktails på stort set alle fredage frem til sommerferien. 

Udover smagningen vil der også være mulighed for at se og høre om produktionen, butikken og lageret, hvor produkterne med mange års lagring på egefade opbevares. 

– Vi har indrettet et hyggeligt lokale på 1. sal, som danner rammerne for vores smagninger, der er plads til ca. 20 deltagere, fortæller Titte Skotlander til Jammerbugtposten.dk og fortsætter:

– Vi har allerede haft afviklet de første smagninger og tilbagemeldingerne fra deltagerne er utrolig positive. Vi starter med en rundvisning, hvor vi viser vores produktionslokaler frem og fortæller om processerne med at fremstille vores produkter fra råvarer til færdige flasker med etiketter og i miljøvenligt emballage.

Skotlander beskæftiger i dag 5 medarbejdere. Hvor Titte, Anders og Sanne Blirup er ansat på fuld tid og i fleksjob Line Hylleberg Ibsen, som passer webshoppen og i fleksjob Peter Henriksen, som arbejder i produktionen. Udover at Skotlander fokuserer rigtig meget på økologi og miljørigtige materialer, gør virksomheden også en stor social indsats sammen med kommunen med træning og afprøvning af borgere i forskellige opgaver.

Skotlander
Foto: Skotlander

Den nye butik og smagninger hos Skotlander finder sted på virksomhedens adresse Hjulmagervej 19 i Pandrup.    

LÆS OGSÅ: Lisa Kronborg Sørensen ny formand i spidsen for Venstre Jammerbugt 

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn