Af Hans Henrik Thrane – Medlem af kommunalbestyrelsen i Jammerbugt kommune for Det Konservative Folkeparti
24 elever i klassen – En investering i fremtiden
I valgkampen sidste år sagde vi, i Det Konservative Folkeparti, meget klart, at folkeskolen skulle have et langt større fokus. Derfor er jeg både glad og stolt over den budgetaftale for 2027, som blev indgået i fredags i Jammerbugt Kommune, og som Det Konservative Folkeparti er en del af.
Som skoleleder ved jeg, hvor stor betydning rammerne har for undervisningen. Det er netop derfor, jeg under valgkampen talte så meget om behovet for flere ressourcer og flere 2-lærertimer i folkeskolen. Med denne aftale bliver det ikke bare ord. Nu bliver det en reel mulighed ude på skolerne.
Vi gik til budgetforhandlingerne med et klart mål om at styrke kernevelfærden, og sammen med Liberal Alliance lykkedes det at få gennemført en af vores absolut vigtigste prioriteter: et klasseloft på maksimalt 24 elever på alle kommunens folkeskoler.
Mens man på landsplan opererer med en klassekvotient på 26 elever i indskolingen og 28 elever på de øvrige klassetrin, har vi i Jammerbugt Kommune valgt at sætte barren højere. Fremover skal klasseloftet være 24 elever, og det bliver implementeret gradvist over de kommende år.
Aftalen indebærer, at der allerede nu afsættes 5 millioner kroner til at påbegynde arbejdet i de yngste klasser. Herefter udbygges ordningen løbende til de øvrige klassetrin. Samlet set bliver der tilført yderligere 9,7 millioner kroner for at fastholde de nye klassekvotienter.
Aftalen betyder, at elev nummer 25 udløser en ekstra klassetildeling. Den enkelte skole får dermed mulighed for at dele klassen i to, når elevtallet overstiger 24. Men det smarte ved modellen er, at beslutningen ikke træffes centralt. Det er skolens ledelse og skolebestyrelse, der vurderer, hvad der giver bedst mening lokalt.
Hvis en klasse fungerer godt med 25 eller flere elever, kan ressourcen i stedet anvendes til eksempelvis flere 2-lærertimer, holddannelse eller andre målrettede indsatser på årgangen. Det giver både fleksibilitet og lokal frihed til at finde den løsning, der skaber størst værdi for eleverne.
Som skoleleder ved jeg, hvor vigtigt det er at kunne regne med sine ressourcer. Jeg ved også, hvilke udfordringer store klassekvotienter kan skabe, og hvilke muligheder der opstår, når man får flere hænder omkring børnene. Det handler om bedre læringsmiljøer, stærkere fællesskaber og bedre arbejdsvilkår for medarbejderne især, når vi taler om store klassekvotienter.
I en tid, hvor folkeskolen står med en stor inklusionsopgave, tror jeg oprigtigt på, at det, vi nu gør i Jammerbugt Kommune, kan være en vigtig del af løsningen. Vi sender et klart signal om, at folkeskolen er værd at investere i, og at gode intentioner skal følges op af konkrete ressourcer.
Det er ikke blot en politisk beslutning. Det er en investering i børn, medarbejdere og fremtidens folkeskole.
Jeg vil gerne rette en stor tak til Michael Krogsgaard og Liberal Alliances Peter Thellufsen Pedersen, som udgjorde vores forhandlingsteam og arbejdede ihærdigt for at få aftalen på plads. Deres indsats har været afgørende for, at vi nu kan præsentere en aftale, der kommer elever, medarbejdere og hele skolevæsenet til gavn i Jammerbugt kommune.
Men den største tak skal gå til hele kommunalbestyrelsen. Det kræver mod, vilje og ansvarlighed at prioritere folkeskolen i en tid, hvor mange områder kæmper om de samme ressourcer. Det mod har kommunalbestyrelsen vist.
Folkeskolen blev i den grad en vinder i denne budgetaftale. Vi har sikret flere penge til skolerne, færre elever i klasserne og bedre arbejdsforhold for lærerne. Det er en aftale, der gør en reel forskel og som kan mærkes ude i klasselokalerne.
Derfor kan man som skoleleder, far og politiker ikke andet end at glæde sig over denne budgetaftale. Folkeskolen fortjener politiske prioriteringer, der kan mærkes i hverdagen. Det har vi leveret med denne budgetaftale.
