2 x bøde og klip for brug af mobilen

Foto: Rådet For Sikker Trafik
Print Friendly, PDF & Email

2 x bøde og klip for brug af mobilen

Driftsleder Ditte Andersen fra sagscenteret på Hjørring Politistation kunne onsdag morgen fortælle, at der er skrevet to sager med brug af mobil under kørsel.

En bilist blev stoppet på Østergade i Brovst d. 25. Juli om formiddagen kl. 10.40 for brug af mobil under kørsel og igen om eftermiddagen kl. 14.01 kunne en patrulje vinke en bilist ind til siden for brug af mobil under kørsel – denne gang var det på Thorup Strandvej i Thorup Strand, oplyser Ditte Andersen til Jammerbugtposten.dk.

De to bilister kan nu spændt vente på en bøde og et klip i kørekortet for forseelsen.

Det koster det at bruge håndholdt mobil under kørslen: 

  • I bil, lastbil, bus, stor knallert, motorcykel mv.: 1 klip i kørekortet, en bøde på 1.500 kr. og 500 kr. til Offerfonden
  • Lille knallert: 1.500 kr. i bøde
  • På cykel: 1.000 kr. i bøde
  • På el-løbehjul og andre små motoriserede køretøjer: 1.000 kr. i bøde.