På Møllebakken i Brovst blev en personbil standset til et rutinetjek søndag den 12. januar kl. 02:23.
Føreren af bilen, en 18-årig mand, blev skønnet påvirket af patruljen på stedet. En efterfølgende alkometertest viste, at mandens promille var 1,34. Han blev derfor sigtet og anholdt for spirituskørsel.
Hjælp med at stoppe spritkørsel
- Stop altid en fuld ven, der vil sætte sig bag rettet.
- Fortæl ham/hende, at du har det skidt med, at han/hun kører.
- Forsøg at tale ham/hende fra at køre og tag evt. bilnøglerne.
- Allier dig med andre, så I er flere, der kan støtte hinanden.
- Ring efter en taxa og lån evt. ham/hende penge til taxaen.
- Giv et lift, hvis du ikke selv har drukket.
- Hvis han/hun alligevel kører: Ring til politiet på 114.
Læs mere om, hvordan du kan hjælpe os med at stoppe spritkørsel på: sikkertrafik.dk/…/stop-spritkørsel