De danske sundhedsmyndigheder vil belyse Covid-19 vaccinernes langsigtede effekt i den danske befolkning. Ifølge professor på Aalborg Universitetshospital er der især brug for at spore effekten på patienter med kronisk sygdom.
Unikt studie i realtid
Professor Henrik Nielsen, ekspert i infektionssygdomme på Aalborg Universitetshospital, sidder med i en gruppe af forskere, som skal undersøge langtidsvirkningen af de Covid-19 vacciner, som lige nu bliver givet til forskellige grupper over hele landet.
Konkret vil forsøget følge 10.000 borgere i op til to år efter, de har modtaget vaccination med en af de fire første Covid-19 vacciner, der er eller bliver godkendt til brug i Danmark.
Studiet er unikt, da det i realtid sammenligner de forskellige vacciner med hinanden. Det vil give yderligere viden om vaccinernes effekt, herunder om der er vacciner, der virker bedre i nogle dele af befolkningen end andre. Man har blandt andet brug for viden om, hvorvidt vaccinerne virker på alle de forskellige nye mutationer, og om det er uden betydning, hvilken vaccine man får.
Mangler viden om virkning på syge
Især er der behov for viden om langtidsvirkninger for de patienter, som er ramt af en kronisk sygdom.
– Producenterne har undersøgt deres vacciner ganske grundigt på tusindvis af forsøgspersoner, men det er på raske mennesker, for sådan er reglerne. Det vil sige, at vi indtil nu ikke har nogen klar viden om, hvordan vaccinerne virker, hvis man har en kræftsygdom eller anden alvorlig sygdom, siger professor Henrik Nielsen.
Han får ansvaret for den nordjyske andel af studiet, som svarer til 1000 borgere og patienter, der vil blive spurgt, om de ønsker at deltage, når de i den kommende tid alligevel skal bestille tid til en vaccination mod coronavirus.
Deltagerne skal have taget i alt seks blodprøver over to år. De første blodprøver tages umiddelbart i forlængelse af vaccination nummer et og to mod Covid-19, mens de øvrige fire blodprøver tages i den resterende del af de to-årige periode efter vaccination.
– Vi kan håbe, at vaccinerne virker ligeså godt på syge som på raske mennesker, men vi ved det faktisk ikke. Der er nogle sygdomme, hvor immunsystemet ikke fungerer ligeså godt som hos raske, og der er også kroniske sygdomme, hvor patienterne får medicin, som virker ved at hæmme immunsystemet, forklarer professor og overlæge Henrik Nielsen, Aalborg Universitetshospital.
Den viden, som forskerne opnår, forventes at være til gavn for de mest udsatte borgere, som er syge i forvejen og dermed er mere udsatte, hvis de bliver smittet med coronavirus.
– Det er dem, der vigtigst at få vaccineret, og lige nu er der ikke noget klart svar at give de patienter, når de spørger, om vaccinen også virker ligeså godt på dem som hos raske, bemærker Henrik Nielsen.
Ud fra antistofferne i blodprøverne hos de 10.000 deltagere i studiet forventes det, at man kan opnå viden, der kan munde ud i præcise anbefalinger for, hvornår eventuelt fornyet vaccination mod Covid-19 anbefales.
Yderligere informationer
Regeringen har afsat 102 mio. kr. til det kliniske studie. Det bliver udført i et samarbejde mellem forskere fra alle landets fem regioner.
Studiet ledes af styrekomiteer med deltagelse af professorer fra alle danske universiteter med medicinske fakulteter, Lægemiddelstyrelsen, Statens Serum Institut, Sundhedsstyrelsen, Sundhedsdatastyrelsen og Danske Regioner.