ForsideAabybroWorkshop inspirerer til bæredygtighedsrapportering i Jammerbugten

Workshop inspirerer til bæredygtighedsrapportering i Jammerbugten

Workshop inspirerer til bæredygtighedsrapportering i Jammerbugten

Torsdag den 16. januar dannede Jammerbugt Kommune rammen om en velbesøgt workshop, hvor 40 deltagere fra det nordjyske erhvervsliv samledes for at lære, hvordan data og kunstig intelligens kan effektivisere bæredygtighedsrapportering. Bag arrangementet stod Vækst Jammerbugt i samarbejde med Erhvervshus Nordjylland

Arrangementet havde fokus på at klæde små og mellemstore virksomheder på til at imødekomme de stigende krav om grøn omstilling. Formiddagen bød derfor på oplæg om lovgivning og de krav om dokumentation, som virksomhederne i dag og fremadrettet kommer til at møde i forhold til den grønne omstilling. Der var også indsigter i, hvordan digitalisering og indsamling af data kan hjælpe virksomhederne i den omstilling.

Stor interesse blandt erhvervslivet
Tilslutningen til workshoppen vidner om, at bæredygtighed er et centralt emne for erhvervslivet. Det bekræfter arrangørerne, som i stadig større grad oplever efterspørgsel fra virksomhederne på netop viden inden for den grønne dagsorden.

“Interessen for vores arrangement viser tydeligt, at arbejdet med bæredygtighed fylder hos mange af virksomhederne i vores område. Vi oplever, at virksomhederne ikke kun efterspørger viden for at kunne leve op til kravene, men også fordi de ser en klar forretningsgevinst i at arbejde mere målrettet med bæredygtighed og digitalisering. ” fortæller Rebecca Knudsen fra Vækst Jammerbugt og Kristina Overgaard Zacho fra Erhvervshus Nordjylland.

Blandt deltagerne var Stephan Lundtoft, indehaver af virksomheden Cleans Environmental Matting, som leverer måtteløsninger til private, virksomheder og det offentlige. Ifølge ham var arrangementet en god anledning til at blive afklaret i forhold til gældende lovgivning.

”Jeg deltager for at få en pejling på, om vi som virksomhed er på rette vej med de tiltag, vi allerede har implementeret. Det er også en god mulighed for at høre, hvad der egentlig forventes af os. Jeg har fået et bedre overblik over, hvad der er ‘need to have’ og ‘nice to have’ inden for ESG-området. I Cleans er vi meget bevidste om, at ESG ikke kun handler om at overholde krav, men også om at skabe vækst og styrke vores position i markedet. Derfor er det værdifuldt at få konkrete input til, hvordan vi kan bruge ESG som en strategisk vækstmotor.”

Fremtidige initiativer
Vækst Jammerbugt har allerede søsat det næste initiativ, nemlig Grøn Vækst – ESG for alle, som er en digital platform der skal gøre energioptimering og ESG-rapportering enkel og overskueligt for Jammerbugtens virksomheder. Den digitale platform præsenteres på et webinar den 30. januar. Deltagelse er gratis og tilmelding kan ske fra Vækst Jammerbugts hjemmeside.

Stephan Lundtoft, Cleans Environmeltal Matting Foto: Privat
Workshop om bæredygtighedsrapportering blev afholdt i Jammerbugten den 16. januar Foto: Privat

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER