Tyven tog toppen i Grønhøj – bogstaveligt talt
Politikommissær Lars Jensen fra sagscenteret hos Hjørring Politi oplyser, at der tirsdag den 13. maj 2025 mellem kl. 8 og 9 blev begået et tyveri på Kringelbækvej i Grønhøj.
Fra en tysk indregistreret bil, der holdt ved et sommerhus, blev der stjålet en tagboks med en rygsæk.
Politiet hører gerne fra vidner, der har set noget mistænkeligt i området. Har du oplysninger i sagen, så kontakt politiet på telefon 114.