Kan du genkende nogle af
møblerne på billederne i artiklen, så hører Politiet meget gerne fra dig…
.
Af Klaus Hansen
Efterforskningen af en række indbrud i Jylland førte i december frem til en del
formodede tyvekoster. Samtidigt blev tre unge mænd anholdt og sigtet for flere
indbrud.
Efterforskerne forsøger nu at kortlægge indbrudstyvenes færden. Derfor vil de
gerne vide, hvor kosterne på billederne stammer fra.
Har du haft indbrud i sidste år, og mener du, at du er ejeren af en eller flere
ting på billederne, så ring til os på tlf. 114. Også selvom du har fået penge
af forsikringen og ikke vil have dine ting tilbage!
Da tyvene har været på spil flere steder i Jylland, vil vi meget gerne have
spredt efterlysningen ud så bredt som muligt.
Det er i øvrigt Særlig Efterforskning Vest, der står for efterforskningen. Det
er en særlig enhed, der arbejder med at opklare organiseret kriminalitet på
tværs af Jylland og Fyn.
Om kosterne (se billeder herunder):
– Nanna Ditzel kaldet Trinidad produceret af Fredericia Furniture. Sort m. krom
ben. Polstret med armlæn. Købt ved Lund Møbler i Odder
– Egypter stol – tegnet af Ole Wanscher.
– Børge Mogensen BM1 stole med naturflet
– Stol af ukendt producent
– Lille Pantop lampe i krom og med hvid glas-skærm
– Stor Pantop lampe i messing