ForsideJammerbugtTryghed og stabilitet er forudsætningen for, at boligmarkedet kan genvinde formen, siger...

Tryghed og stabilitet er forudsætningen for, at boligmarkedet kan genvinde formen, siger mægler

Print Friendly, PDF & Email

Tryghed og stabilitet er forudsætningen for, at boligmarkedet kan genvinde formen, siger mægler.

I 2023 stopper blødningen i familiernes privatøkonomi ovenpå rædselsåret 2022, men vi skal ind i 2024 før vi igen oplever at få flere penge mellem hænderne. Det viser beregninger for Danske Banks Modelfamilie – en typisk dansk familie med to voksne og to børn, hus, bil, børn og job.

I år har modelfamilien udsigt til at have 25 kroner mindre om måneden til sig selv end i 2022.

“Det er bestemt ikke prangende, men en klar forbedring fra 2022, hvor rådighedsbeløbet faldt med over 2.000 kroner om måneden, som følge af de kraftigt stigende priser, siger Louise Aggerstrøm Hansen, chefanalytiker og privatøkonom i Danske Bank.

Prisstigninger vil aftage

Hun forventer, at prisstigningerne gradvist vil aftage i løbet af i år, og at prisen på energi vil decideret falde. Samtidig er der udsigt til større lønstigninger i 2023 end 2022. Det hjælper på familiens økonomi.

”Når det alligevel ikke ser bedre ud i år, så skyldes det især, at renteudgifterne stiger betragteligt, og da familien har et variabelt forrentet lån, så begynder det for alvor at bide nu,” forklarer bankens chefanalytiker.

Vi har allerede set tendensen i de seneste to opgørelser fra Danmarks Statistik, at inflationen aftager.

Danske Banks prognose for familiernes økonomi er godt nyt for et udfordret boligmarked, lyder det fra ejendomsmæglerkæden Home.

”Et boligkøb kræver tryghed og stabilitet, og økonomien og boligmarkedet har sammen taget en regulær rutsjebanetur i løbet af 2022, men nu er forventningen, at nedturen er stoppet og tingene falder lidt til ro. Det giver forhåbninger om, at der kan komme flere bolighandler i løbet af året,” siger boligmarkedsanalytiker i Home Henrik Hauthorn Jensen.

LÆS OGSÅ: Emmery, Trolle og Solberg: Vi undrer os… 

Energipriser stopper med at stige

Blandt andet begynder det så småt at lysne for modelfamilien, når det kommer til energipriserne, forventer Danske Bank. Ikke fordi de falder tilbage til normale niveauer, men fordi de stopper med at stige, og så begynder at falde, når vi kommer længere ind i 2023 og 2024.

For modelfamilien, der har gasfyr, betyder det, at varmeudgifterne falder fra 2.500 kroner om måneden i 2022 til 2.400 kroner i 2023 og så 1.600 kroner i 2024. Familien kan også se frem til et fald i elregningen fra 1.560 kroner i 2022 til 1.330 og 1.080 kroner i 2023 og 2024. De ventes ligeledes at spare omkring 150 kroner om måneden på benzin i år sammenlignet med 2022, og yderligere 40 kroner om måneden i 2024.

”Ser vi helt frem mod 2024 er billedet væsentligt mere gunstigt for modelfamilien. Prisstigningerne ventes for alvor at aftage, og det samme gør renterne så småt, lyder det fra Danske Banks chefanalytiker.

Stigning i rådighedsbeløb i udsigt

Sammen med en betydelig lønvækst giver det udsigt til en stigning i rådighedsbeløbet på næsten 2.150 kroner. Det svarer ca. til tilbagegangen i 2022 og 2023 tilsammen, men understreger også, at der samlet set er udsigt til 3 år med 0-vækst i det reale rådighedsbeløb, hvilket er en meget svag udvikling i historiske sammenhænge.

Hun understreger, at usikkerheden om de kommende års udvikling i danskernes privatøkonomi fortsat er voldsomt stor.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER