Trekroner Idrætsforening aflyser fodboldskole og sommerfest

Arkivbillede
Print Friendly, PDF & Email

Efter gårsdagens udmelding fra statsminister Mette Frederiksen har Trekroner Idrætsforening besluttet af aflyse sommerens fodboldskole.

Også årets sommerfest er blevet aflyst.


“Vi er meget ærgerlige og kede af denne melding, men i den nuværende situation er det den eneste rigtige løsning, og vi vil tage vores ansvar i denne tid med Covid-19. Alle foreningens daglige aktiviteter er naturligvis lukket ned foreløbigt frem til og med d. 10. maj,” skriver Trekroner Idrætsforening på deres Facebookside.

“Vi må derudover også aflyse et par af vores største arrangementer, dem som for alvor fortæller os sommeren begynder og betyder meget for klubbens sammenhold. Men det er også et par arrangementer, hvor mange folk er tæt samlet, og vi ikke kan sikre gode nok forhold i forhold til den nuværende situation.”

Er man allerede tilmeldt fodboldskolen, vil man modtage en mail med nærmere information fra foreningen.