Tredobbelt tricktyveri i Nordjylland – Pas på derude

Politigården i Aalborg. Foto: Nordjyllands Politi.
Print Friendly, PDF & Email


Tredobbelt tricktyveri i Nordjylland

En medarbejder fra en bank ringede fredag ved middagstid til politiet, idet de havde fået to henvendelser fra to ældre kvinder om tricktyveri. De var begge blev telefonisk kontaktet om, at der var blevet foretaget nogle usædvanlige transaktioner på deres dankort. Derfor ville en medarbejder komme ud på deres adresse og afhente dankortene. 


Herefter var der rigtigt nok dukket en ’medarbejder’ op på kvindernes adresser, og kortene var blevet udleveret til manden. I det ene tilfælde var der efterfølgende blevet hævet et større kontaktbeløb fra en hæveautomat.

Kvinderne bor i Strubjerg og på Skansevej i Nørresundby. 

Cirka samme tidspunkt ringede en mand også til politiet. Forinden var han blevet kontaktet af sin mor, der fortalte, at en mand havde ringet til hende. 

Manden fortalte, at han var fra banken, og at der skulle overføres 15.000 kr. til Spanien. Derfor ville der komme en medarbejder hjem til kvinden. En mand ung mand dukkede op og franarrede kort og kode fra den ældre kvinde. 

Før kortet nåede at blive spærret, var der også i dette tilfælde blevet hævet et større kontantbeløb fra en hæveautomat. 

Denne kvinde bor også på Skansevej. 

LÆS OGSÅ: Designermøbler stjålet under indbrud

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn