Tre partier indgår valgforbund i Jammerbugt Kommune
Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre i Jammerbugt har indgået valgforbund i forbindelse med Kommunalvalget den 18. november 2025.
I en fælles pressemeddelelse fortæller: Kjeld Hedegård Nielsen, Danmarksdemokraterne – Anne-Mette Ulstrup, Dansk Folkeparti – Christian Hem, Venstre.
I forbindelse med kommunalvalget den 18. november 2025 i Jammerbugt Kommune er der indgået et teknisk valgforbund mellem Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre. Formålet er at undgå stemmespild, og aftalen gælder, indtil stemmer og mandater er fordelt.
De tre partier ønsker at signalere en stærk vilje til bredt politisk samarbejde for at sikre en stabil og positiv udvikling i hele Jammerbugt Kommune.
Som en landdistriktskommune er det afgørende at styrke lokalsamfundene og understøtte udviklingen i centerbyerne gennem midtbyplaner.
Vi i valgforbundet er klar til at tage ansvar for Jammerbugt Kommunes fremtid – til gavn for både borgere og ansatte.
Kommunen skal være et godt sted at bo, drive virksomhed og arbejde, med fokus på borgernær velfærd og lokal vækst.
Med denne aftale viser Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti og Venstre både vilje og evne til samarbejde – et samarbejde, der vil være afgørende for kommunens udvikling og for alle, der lever og arbejder her.