Tørvejr igen i Madpakkehuset

Madpakkehuset ved Jægerum Søpark. Foto: Peter Lundtoft
Print Friendly, PDF & Email

Tørvejr igen i Madpakkehuset

Det lokale Tømrerfirma Busk og Hammer har renoveret taget, så alle sammen igen kan nyde området i tørvejr og så Madpakkehuset i Jægerum Søpark kan holde mange år endnu.

Projektet er lykkes med støtte fra Sparekassen Vendsyssels Fond, Brovst og Jammerbugt – Ildsjæle gør forskellen Landistrikts midlerne.

Madpakkehuset ligger i Jægerum Søpark i udkanten af Halvrimmen.

I Madpakkehuset er der bænke/bordsæt, toiletter, strøm og vand.

Alle i og uden for kommunen er meget velkommen til at benytte huset og området omkring, så længe alle husker at passe på det.

Madpakkehuset bliver ofte benyttet, af både skoler, børnehaver og familie sammenkomster.

Jægerum Søpark – Søgårdsvej 4, 9460 Brovst

Her findes en lille naturlegeplads samt borde og bænke. De valgte legeredskaber og den snoede sti er efter sparring mellem borgergruppen for Jægerum Søpark og repræsentant for handicaprådet valgt, så de kan give forskellige sanseoplevelser til børn med handicap, samtidig med at alle børn kan bruge dem. 

I sommeren 2020 er der opsat 2 shelters ved Jægerum Søpark, som alle kan benytte.

Området råder ligeledes over et dejligt sti-system, hvor der blandt andet er mulighed for at gå på en sti hele vejen rundt om søen.

Ligesom der i søen er muligheder for at fiske fra bro som også har kørestolsvenlig platform.

Om vinteren har børn, unge og forældre mulighed for at boltre sig på kælkebakken, hvor der i de øvrige måneder er mulighed for at tage sig en tur i svævebanen.

Der er teaterplads med el og bænke til publikum, hvor Skovspillet fra Skovsgaard hvert år opfører egnsspil i slutningen af juni måned.

LÆS OGSÅ: Orientering om status på bosætningsindsatser i 2022 i Jammerbugt