ForsideFjerritslevTilbageblik: Styleup skifter navn til navnet på indehaverens eget tøj-brand

Tilbageblik: Styleup skifter navn til navnet på indehaverens eget tøj-brand

Tilbageblik: Styleup skifter navn til navnet på indehaverens eget tøj-brand

I et tilbageblik på nogle af de gode historier i de første 6 måneder af 2023 finder vi denne – læs eller genlæs den her:

Styleup skifter navn til navnet på indehaverens eget tøj-brand

Kasper Jensen har drevet tøjbutik på Vestergade i Fjerritslev i mere end 10 år og nu er tiden kommet til, at butikken skal relanceres under nyt navn – navnet er det samme, som det tøjbrand Kasper gennem de sidste par år har gået og udviklet på.

Butikkens nye navn bliver Steady Nomad

– Mit eget brand, Steady Nomad, skal fylde mere i butikken og også sælges gennem andre forhandlere. Lige nu tæller kollektionen 18 forskellige skjorter og 8 forskellige underbukser og de sælger mere og mere i butikken, har man først haft et par af underbukserne på, vil man helst ikke gå i andet, fortæller Kasper Jensen til Jammerbugtposten.dk og griner.

Underbukserne er i to modeller. Den ene er lavet af Tencel og med elastik. Den anden model er også med elastik, men er lavet af Micro Modal, som ifølge Kasper Jensen, er den mest bæredygtige måde at producere på, som er opfundet indtil nu.

Kasper Jensen
Kasper Jensen Foto: Jammerbugtposten.dk

Skjorterne er lavet af genbrugsplast fra havet og designet med ekstra længde, så de bliver i bukserne, er hurtigttørrende og strygefri. 

– Om et par måneder bliver facaden skiftet til det nye navn og til efteråret åbner webshoppen, som kan nå ud til et langt større marked end det marked, der kan nås fra hovedgaden i Fjerritslev, og dermed kan endnu flere få fornøjelsen af Steady Nomad, fortæller Kasper og fortsætter:

– Flere produkter som cowboybukser, swetshirt, t-shirt og poloer er på vej gennem produktionen og vil lande i butikken i Fjerritslev til sensommeren. De nye produkter vil også blive produceret efter bedste mulige hensyn til miljøet og med certifikater, der beviser at det er bæredygtigt, slutter Kasper og kigger sig forventningsfuld rundt i butikken.

Navnet Steady Nomad kommer af, at Kasper gennem sit liv har boet flere steder, og at han i dag står fast og gør tingene på sin måde.

LÆS OGSÅ: Ole Stavad: Jeg synes, det er sølle! – SF, Enhedslisten og Konservative! 

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER