ForsideAabybroTestflyvning ved Vester Hjermitslev lørdag 8/2 2020

Testflyvning ved Vester Hjermitslev lørdag 8/2 2020

Print Friendly, PDF & Email

På baggrund af borgermødet den 5/2 2020 omhandlende etablering af ny helikopterbase ved Vester Hjermitslev, vil den Landsdækkende Akutlægehelikopterordning foretage testflyvning i området nord for Vester Hjermitslev, der er foreslået udlagt som baseareal jf. lokalplan 26-001, der er i høring.

Testflyvningen vil ske i tidsrummet lørdag 8/2 2020 mellem kl. 12-14, men den kan dog blive forsinket eller aflyst, såfremt helikopteren får en akut opgave eller vejret er dårligt.

Testflyvningen vil blive gennemført med tre flyvninger til den foreslåede kommende base.

Ved hver af de tre flyvninger vil helikopteren flyve mod baseområdet fra øst og lægge an til landing. Herefter vil helikopteren stå stille i et “hover” i ca. 20 sekunder, hvorefter der vil ske udflyvning af den vestlige korridor jf. bilag 2 i lokalplansforlaget.

Når ønsket flyvehøjde er nået i korridoren (ca. 300 meter), vil helikopteren ved første flyvning flyve sydpå – øst for Saltum – anden gang flyves nordpå øst for Ingstrup og tredje gang forlænges flyvningen, og der drejes mod øst, for at flyve direkte over Vester Hjermitslev.

Den direkte overflyvning af Vester Hjermitslev vil ske i 200 meters højde, og vil repræsentere den maksimale støj, som byen kan blive udsat for. Det skal understreges, at det kun meget sjældent vil ske i praksis, da en udflyvning over Vester Hjermitslev kun vil være relevant såfremt der er tale om helt ekstraordinære vejrforhold.

OBS: Testflyvningen er flyttet fra søndag til lørdag grundet risiko for aflysning søndag dårligt vejr. Stille vejr giver samtidig de bedste forudsætninger for at vurdere den reelle udbredelse af støjen.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER