Svinkløv Badehotel havde planlagt at åbne dørene til en ny sæson den 17. april, men efter gårsdagens udmelding fra statsminister Mette Frederiksen udskydes sæsonstarten nu på ubestemt tid.
“På baggrund af Coronakrisen og regeringens restriktioner har vi valgt at udskyde åbningen af hotellet i år. Det er vi naturligvis rigtigt kede af, men vigtigst af alt er de sundhedsmæssige hensyn og at vi alle gør alt, hvad vi kan, for at beskytte hinanden og os selv,” skriver Svinkløv Badehotel på deres Facebookside.
“Som alle andre følger vi selvfølgelig udviklingen tæt og agerer derefter. Vi håber og tror på lysere tider forude og vi glæder os til forhåbentlig snart at kunne invitere gæster indenfor igen.”
Svinkløv Badehotel vil, når det er muligt og forsvarligt, melde en ny åbningsdato ud.