Landbrugets talsmænd svigter, når de afviser ansvar for dårligt havmiljø
Af Daniel Hauberg, Klima- og landbrugspolitisk rådgiver i Danmarks Naturfredningsforening
Dette efterår ramte endnu et kraftigt iltsvind Limfjorden. Fra Livø til Skive og på begge sider af Vilsund blev er målt 0-0,1 mg ilt pr. liter havvand. I Halkær Bredning syd for Nibe blev mål 0 mg ilt pr. liter havvand.
Altså nul. Som i ingen ilt overhovedet! Så dør alt på havbunden, der ikke når at flygte.
Det kraftige iltsvind rammer således igen og igen Limfjorden, og den fjord, vi så stolte synger, at ”Blæsten går frisk over”, er i store områder en livløs ørken – når man kigger under vandet. Skammeligt, at vi er der i dag, blot 85 år efter, at Erik Bertelsen skrev sin nationale hyldest til Limfjorden.
Landmand og kommunalpolitiker Claus Rom svigter vores Limfjord og havnaturen her, når han afviser, at landbrugets kvælstofforurening er hovedårsagen til, at Limfjorden har det skidt.
For forskere har i årtier målt på tilførslen af kvælstof til Limfjorden, og som det fremgår af det nationale overvågningsprogram NOVANAs målinger er konklusionen klar: I Limfjorden kommer kvælstofforureningen primært fra landbrugets marker – og i endnu højere grad end tilfældet er i andre danske farvande.
I Limfjorden stammer under 5% af kvælstoffet samlet fra spildevand, industri og dambrug, mens over 95% kommer fra åbent land. Her siger forskerne, at ca. 20% af kvælstoffet stammer fra naturlige kilder, vi ikke kan gøre noget ved – mens resten, ca. 75% (!) af kvælstoffet udvaskes fra marker via vandløb til Limfjorden – eller direkte fra de mange marker, der ligger helt ned til fjordbredden langs meget store dele af Limfjordens kyster.
Det er bekymrende, når Claus Rom som folkevalgt politiker kalder de videnskabelige fakta for “populistiske påstande”. Og når han mod bedre vidende og årtiers forskning påstår, at det er spildevand, udlandet og klapning – og ikke landbrugets 75% kvælstofudledning, der er hovedgrunden til iltsvind og fiskedød i Limfjorden. Det afsporer en mulig konstruktiv debat om, hvordan landbruget, som den største kvælstofudleder, kan nedbringe sin forurening.
Det er respektløst, når Claus Rom tager lokale borgere i landdistrikterne til indtægt for sine egne holdninger om, at man for enhver pris skal værne om landbrugets snævre erhvervsinteresser – selv når det ødelægger vores fjord. Den holdning deler danskerne ikke nødvendigvis, hverken på landet eller i byerne.
Claus Rom og andre af landbrugets talsmænd svigter de mange de lokale borgere og tilrejsende turister, der værdsætter, at vores smukke Limfjord også er levende under den glitrende overflade. For naturen har afgørende værdi for rigtig mange, og det er et angreb på ikke bare havmiljøet, men også det gode liv på landet i Vandkantsdanmark, når de afviser at nedbringe kvælstofudledningen fra markerne, så vi kan få fisk og bunddyr tilbage i Limfjorden.
Så i stedet for at lægge sine ord og holdninger i munden på alle danskere, der vælger livet på landet, så burde Claus Rom og andre af landbrugets talsmænd stemple seriøst ind i kampen for at give borgerne langs Limfjorden et levende farvand med store fiskebestande. Som i gamle dage hvor Limfjorden var et af Danmarks bedste fiskevande. Det kan den blive igen – hvis vi får nedbragt landbrugets kvælstofforurening.
