Om få dage er der studiestart for de 65.714 unge, der er kommet ind på en videregående uddannelse, og her fylder alkohol ofte en del. Studerende, som ikke drikker alkohol i studiestarten, er efterfølgende dårligere socialt integrerede på studiet og i større risiko for at falde fra, viser ny analyse fra EVA.
En ny hverdag, på en ny uddannelse, med nye ansigter og for manges vedkommende i en helt ny by. Meget er nyt og ukendt, når mange tusinde unge i disse dage tager hul på tilværelsen som studerende på en videregående uddannelse. Derfor planlægger de fleste uddannelser introduktionsforløb, hvor de nye studerende har mulighed for at lære deres medstuderende og en ny uddannelse at kende, inden undervisning, gruppearbejde, selvstudie og eksaminer for alvor begynder at fylde i hverdagen.
Mange steder indgår alkohol som fast inventar i de uformelle introduktionsaktiviteter. En ny minianalyse, lavet af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), viser, at hver anden studerende drikker mere end fem genstande en til to gange om ugen i studiestartsperioden. Omkring hver femte studerende vælger modsat helt at undlade at drikke alkohol i studiestarten. Blandt studerende med indvandrer- eller efterkommerbaggrund gælder det for over halvdelen.
Studerende, der ikke drikker, er i mindre grad en del af fællesskabet og har højere frafaldsrisiko
EVA-undersøgelser har tidligere påvist, at studerende, der ikke drikker alkohol i studiestarten, har højere risiko for at falde fra, hvilket bekræftes i denne analyse. I tillæg hertil viser analysen, at de studerende, der ikke drikker alkohol i studiestarten, også er dårligere socialt integrerede på studiet efterfølgende. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at de studerende i lavere grad angiver, at de føler sig velkomne på studiet, er på bølgelængde med og oplever deres medstuderende som imødekommende. Og det er et problem, mener konsulent ved EVA, Andreas Pihl Kjærsgård.
”Vi kan se, at der er en sammenhæng mellem alkoholindtag og det at blive en del af det sociale fællesskab på studiet. Noget tyder altså på, at hvis ikke du har en øl i hånden i studiestartsperioden, er der større risiko for, at du senere vil opleve, at du ikke føler dig integreret i det sociale fællesskab på studiet. Det kan have betydning for, om du vælger at droppe ud af dit studie allerede i løbet af det første studieår,” forklarer Andreas Pihl Kjærsgård.
Studiestarten skal være en vej ind i fællesskabet for alle
En god studiestartsperiode har betydning for de studerendes frafaldsrisiko, bl.a. fordi den er med til at sikre, at de studerende bliver socialt integrerede på studiet, hvilket er vigtigt for de studerendes hverdag på studiet efter studiestartsperioden. Det har tidligere undersøgelser fra EVA og andre vist.
”Vi ved, at en god studiestart er vigtig for de studerende. Resultaterne i vores nye analyse peger på, at studerende og ansatte skal tænke over, hvor meget alkohol skal fylde, når de planlægger introforløbene. Studiestarten skal jo gerne være en god vej ind i fællesskabet for alle studerende – også de forholdsvis mange, der takker nej til øl og shots,”siger Andreas Pihl Kjærsgård.
De studerende, der drikker mest alkohol i studiestarten, har også højere risiko for at falde fra
Analysen viser også, at de studerende, der drikker mest alkohol i løbet af studiestarten – seks eller flere genstande, tre eller flere dage om ugen i studiestartsperioden – bruger mindre tid på studierelevante aktiviteter et halvt år inde i uddannelsen, ligesom de har højere risiko for at falde fra i løbet af det første år på uddannelsen.