Stemmerne er talt op – mor slår alle rekorder

Print Friendly, PDF & Email

Hvis antallet er af blomsterbuketter på Mors Dag søndag kunne sidestilles med stemmer, er der ingen tvivl om, hvem der ville vinde valget. Igen i år oplevede blomsterkæden Interflora en stor stigning i salget af blomsterbuketter og gaver til Mors Dag.

Gennem et stort nyt samarbejde med den danske organisation Global Climate Institute i samarbejde med den internationale NGO, WeForest blev der plantet et træ i Zambia for hver buket, der blev sendt til mor.

Trods heftig opmærksomhed på valgslagsmålet glemte danskerne ikke deres mor på årets store mærkedag. Der findes stadig ikke nogen som mor. Det kan Interflora og kædens mange blomsterhandlere landet over igen i år bekræfte.

Efter sidste års succes med 35% flere besøgende kunder på interflora.dk i maj, havde blomsterkæden igen udvidet bestillingsfristen frem til kl. 13 på Mors Dag med levering samme dag – og så på en søndag.

Interflora melder i år om en ordrefremgang på hele 32% (2018 steg med 10% ift. 2017) i forhold til sidste års rekordsalg og fortæller samtidig, at flere af landets florister måtte melde totalt udsolgt før lukketid. 

”Vi har igen i år fået bekræftet, at mor er den bedste i verden. Blomstersalget er gået over al forventning, og vi er rigtigt glade for, at vi har kunnet bryde gennem valgfeberen og hjulpet til med at levere tusindvis af buketter til mødre landet over,” siger administrerende direktør og partner hos Interflora Danmark, Søren Flemming Larsen, som oplyser, at den buket, der i dag står hos flest mødre, hedder ”Verdens bedste mor” i røde nuancer. 

Hvor solgt buket er lig med nyplantet træ 
Interflora har i år indgået et samarbejde med Global Climate Institute og den internationale træplantningsorganisation, WeForest, om at plante et træ for hver buket blomster, der er købt hos interflora.dk og hos lokale Interflora-florister.

Målet med at deltage i indsatsen er bl.a. at bekæmpe mængden af CO2 i vores atmosfære og bidrage til at forbedre det globale klima over de kommende 20 år. Konkret betyder det, at for stort set hver solgte Mors Dag-buket bliver der plantet et træ i Zambia. 

”Mors Dag er en af de helt store dage hos Interflora, hvor der bliver solgt rigtig mange buketter, så derfor valgte vi at lancere vores træplantningssamarbejde med Global Climate Institute og WeForest netop nu,” fortæller Søren Flemming Larsen. Interflora Danmark A/S fik i dag på Mors Dag ordre på 26.100 plant-et-træ sammen med buketterne.

Fars Dag er valgdag og Grundlovsdag

Trods det dominerende fokus på mor, så skal fædrene ikke fortvivle. Allerede på valgdagen og Grundlovsdag 5. juni, hvor det som bekendt er Fars Dag, kan døtre og sønner vise, at fædrene også skal fejres.