Stem på Foreningen Søstjernerne Blokhus til foreningsprisen

Blokhus
Foto: Jammerbugtposten.dk
Print Friendly, PDF & Email


Stem på Foreningen Søstjernerne Blokhus til foreningsprisen

Foreningen Søstjernerne Blokhus håber at modtage Nordjyske Banks foreningspris, så vi kan udvide vores sommerevent: De 3 S`er.

De 3 S´er står for Socialt, Sundhed og Sikkerhed, som er vores formål for foreningen.


Eventen er for alle interesserede. Der vil være undervisning i første hjælp v. Trygfonden, fælles badning, sup og paddle, yoga, sauna med gus, sandslotsbygning med præmier og andre sjove aktiviteter. Alle aktører skal hentes fra nærområdet. Søstjernerne vil være værter ved kaffe og juice.

Hvem er vi:

Foreningen Søstjernerne Blokhus er en vinter- og helårsbadeklub, som bader i Vesterhavet ved sømærket i Blokhus. Vi mødes hver morgen året rundt kl. 8.00, ved fuldmåne og når de lyse sommeraftner lokker. Vi tæller godt 150 medlemmer, og vi har ikke spor imod at blive flere.

Hver gang vi samles på stranden er det tydeligt, at vi vækker opsigt, og alle er velkommen til at deltage og bade sikkert sammen med os – man må aldrig bade alene.

Vi håber, der er mange der vil støtte op om os, så vi kan udbrede budskabet om Sikkerhed, Sundhed og Socialt samvær.

TAK FOR DIN STEMME.

Nomineret af: Hanne Hendrup

Du kan stemme på Foreningen Søstjernerne Blokhus på dette link: 

https://foreningspris.dk/nomineringer/foreningen-soestjernerne-blokhus/

Du kan stemme hver dag til og med fredag den 3. februar 2023 kl. 12.00.

LÆS OGSÅ: Bryd de dårlige vaner sammen med andre og LOF Jammerbugt

Om Foreningsprisen

Nordjyske Banks foreningspris er hele Nordjyllands pris – derfor kan alle i Nordjylland være med til at indstille og stemme. Du behøver ikke at være kunde i Nordjyske Bank for at deltage.

Se alle indstillingerne og giv din stemme til en forening, som du mener har gjort sig fortjent til Nordjyske Banks foreningspris.

Vinderne findes af en lokal dommerkomité, og fordeles til 3 forskellige foreninger i Nordjylland i løbet af marts måned.

De 10 foreninger, som får flest stemmer, går videre til behandling af dommerkomitéen sammen med 10 foreninger, som udvælges blandt alle indstillinger. Vinderne offentliggøres på Nordjyske Banks Facebook-side, når præmierne er uddelt.

Du kan stemme hver dag til og med fredag den 3. februar 2023 kl. 12.00.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn