En scoring i kampens døende minutter sikrede Jammerbugt FC et fortjent point mod HIK, der lørdag havde taget turen fra Hellerup til Jammerbugten.
Efter lang ventetid var der igen dækket op til divisionsbold på Sparekassen Vendsyssel Arena, og endda lidt mere end vanligt, da corona-forbehold betød, at der skulle være siddepladser til alle tilskuere. Det var en fornøjelse igen at kunne samles i fodboldfællesskabet og mærke stadion summe af liv .
På banen var der også masser af liv. Begge hold bidrog til en begivenhedsrig kamp med smæk på tacklingerne og rig på chancer.
Jammerbugt FC kom bedst fra startfløjtet. Allerede efter fem minutter var Morten U. Thomsen tæt på at give hjemmeholdet en tidlig føring. På det efterfølgende hjørne kom Jammerbugt FC endnu tættere på med en dobbeltchance, der blev blokeret af gæsterne tæt under mål.
Men HIK ville også være med og de testede Emil Kobberup i Jammerbugt målet efter godt ti minutter. Her hev Jammerbugt FC målmanden i flot redning frem. Det gav et hjørnespark, som blev sendt godt i feltet og ved fjerneste stolpe blev bolden headet tilbage på tværs af feltet, for her at blive headet videre i mål til en føring til gæsterne.
Målet slog lidt af luften ud af Jammerbugt FC for en stund. Opgøret blev lidt rodet til tider, men chancerne fortsatte med at komme. Efter 25 minutter tog Max Møller en god tur ned af højre kant fra egen bane, satte et par modstandere og lagde bolden fladt i feltet. Her sendte Sead chancen lige over mål.
Også Viktor Ahlmann kom tæt på med et hovedstød. I det hele taget skabte Jammerbugt FC chancerne til en udligning og mere til, men stillingen holdt til pausen.
I anden halvleg fortsatte Jammerbugt FC med at skabe muligheder i offensiven. Flere gang var det lige ved og næsten. Blandt andre kom både Glenn Rask, Morten U. Thomsen og Viktor Ahlmann tæt på.
Med et kvarter igen blev gæsterne reduceret til 10 mand, da to gule kort blev vekslet til et rødt. En mand i overtal satte Jammerbugt FC ydereligere tryk på gæsternes defensiv. Der blev presset på og flere store chancer opstod. Tættest på kom Bardhec Bytyqi med et hovedstød på undersiden af overliggeren.
Og så, endelig, efter 90 minutter, lykkedes det at få bolden over stregen. Morten U. Thomsen vandt en luftduel med gæsternes forsvar og målmand og ind røg bolden til stor forløsning. Men 1-1 var tydeligvis ikke nok for Jammerbugt FC, som fortsatte med at presse på og jagte alle tre point.
Det blev dog ikke til flere mål og holdene måtte dermed dele i byttet. Et livligt opgør havde bragt Sparekassen Vendsyssel Arena til live igen og trods to tabte point, så vandt de blåblusede altså også et enkelt, og det var velfortjent efter en god indsats.
Nu er der grund til at glæde sig til mere af slagsen allerede nu på onsdag, hvor det er Vanløse IF, der kommer på besøg i Nordjylland
Jammerbugt FC – HIK: 1-1 (0-1)
12’ 0-1 Frederik Emil Andersen, HIK
95′ Rødt kort, Daniel Thorup Børner, HIK
90’ 1-1 Morten U. Thomsen, Jammerbugt FC
Jammerbugt FC: Emil Kobberup – Michael Stokbro, Simon Jensen, Søren V. Pedersen (Nikolaj Lyngø), Mads Larsen – Max Møller (Bardhec Bytyqi), Christian Rye, Zander Hyltoft, Sead Gavranovic (Glenn Rask) – Viktor Ahlmann (Sebastian Mourier), Morten U. Thomsen.
Ubenyttede: Lasse Jensen, Omar Loubani, Martin Rom Nielsen.