Sommer FISKETUR for Junior med Sportsfiskersammenslutningen Nedre Ryå – SNR

Jernbanebroen. Foto: SNR
Print Friendly, PDF & Email

Se her JUNIOR, du inviteres hermed på fisketur til Ryå i sommerferien. Sportsfiskersammenslutningen Nedre Ryå – SNR laver 3 dage, hvor der skal hygges ved åen og forhåbentligt fanges en masse fisk.

(OBS du er naturligvis velkommen til at tage mor eller far med)

Sommer FSIKETUR Ryå uge 27 foregår som følger;

Mandag den 1. Juli kl. 16.00 – 22.00 Skeelslund Broen, Skeelslundvej, Aabybro.

Tirsdag den 2. Juli kl. 10.00 – 16.00 Jernbanebroen, Viaduktvej, Aabybro.

Torsdag den 4. Juli kl. 16.00 – 22.00 Haldager Broen, Haldagervej mod Gjøl, Aabybro

Alle 3 dage vil SNR tænde grillen, og sørge for hotdogs til henholdsvis frokost og aftensmad, samt saft og vand. Ønsker du andet på grillen, er du velkommen til selv at medbringe. Der fiskes efter Skalle, Aborre, Brasen, Ål, Gedde og Ørred – Så alt kan bruges som agn: orm, rejer, spinner blink, flue mm.

Tilmelding nødvendigt senest dagen før på mobil 40 97 97 97 til Kurt Søndergaard Petersen af hensyn til indkøb.