Torsdag 28. November kl. 20.00
Der findes intet mere hjertevarmt end en koncert, hvor julestemningen indrammer højtiden!
Søs Fengers gæster Jammerbugt kulturcenter nu på torsdag med hendes bud på den perfekte julekoncert, der tager dig med rundt om træet og ind ad vinduer hos alle os, der hygge med varme drikke og en duft gran i december.
Oplev Søs helt tæt på synge julesange og salmer som ”Have Yourself a Merry Little Christmas”, ”En rose så jeg skyde”, ”Dejlig er jorden” og egne sange som ”Sidste time”, ”Inderst Inde”, ”Holder øje med dig” m.fl. – alt sammen spundet sammen med Søs´ egne tanker og anekdokter om julen, traditioner, kærlighed, savn og afsavn og glæde. En akustisk og intim oplevelse, der markerer starten på den dejlige og hyggelige juletid.
“Vores første
deciderede Juleturné sidste år, var en kæmpe overraskelse for mig. Der var en
enorm interesse for vores akustiske koncerter, masser af udsolgte sale hele
vejen, og det fortalte mig, at folk er meget glade for den uhøjtidelige, men
stemningsfulde stil, vi har valgt at følge” udtaler Søs Fenger. Og
fortæller videre; ”Vi trækker salmerne ned på jorden”, så at sige.
Med det menes, at vi har en meget jordnær tilgang til materialet, hvad enten
det er traditionelle julesange, salmer eller mine egne sange. Det skaber en
meget intim og intens atmosfære og vores kontakt med publikum er en varm og
kærlig oplevelse, som Vi har haft utrolig stor glæde af, når lysene er slukket
og vi rejser videre.” slutter Søs Fenger.
”Vi har næsten udsolgt til denne eksklusive og intime julekoncert i vores fantastiske koncertsal, men der er dog stadigt enkelte billetter tilbage, oplyser koncertansvarlig Mads Mølgaard. Entrébilletter kan købes online via www.kec-jammerbugt.dk