Opdateret: Smykker stjålet fra bolig i Biersted

Arkivfoto: Nordjyllands Politi.

Opdateret 19. maj kl. 08.27: Nordjyllands Politi oplyste i første omgang, at indbruddet var begået i Aabybro, men det har sidenhen vist sig, at indbruddet er begået i Biersted.

I Biersted er en privat bolig blevet udsat for indbrud. Det oplyser Nordjyllands Politi.

-- annonce ---


Indbrudstyven stjal diverse smykker fra boligen.

For at få adgang til boligen brød tyven køkkenvinduet op med en ukendt genstand, formodentlig et koben eller en skruetrækker. Tyven forlod formentlig gerningsstedet ad et stuevindue.

Indbruddet fandt sted mellem fredag den 15. maj kl. 13:00 og lørdag den 16. maj kl. 15:10.