Sommerens skybrud efterlader store vandmasser på fortove, pladser og parkeringsanlæg. Men du behøver ikke at få våde fødder i sandalerne – eller endnu værre – oversvømmelse i kælderen, når monsteregnen vælter ned.
Der findes nemlig en belægning, som regnen kan trænge igennem, men kun få kommuner har fået øjnene op for, at den kan være med til at forhindre dyre oversvømmelser. Skybrudskader har ifølge Forsikring og Pension kostet forsikringsselskaberne godt syv milliarder kroner i de sidste ti år.
I Danmark har vi veje, fortove og pladser med belægning af fx betonfliser, asfalt og brosten, der svarer til cirka 1.4000 fodboldbaner.
– Udfordringen med sommerens skybrud er, at regnvandet i mange tilfælde ikke kan trænge ned gennem belægningen. Det er nemlig meget få kommuner, der har valgt at anlægge permeable betonbelægninger, som vandet kan trænge igennem. Det er dyrt for samfundet og irriterende for borgerne, der risikerer at få oversvømmelse i kælderen, fordi kloakkerne ikke kan følge med. Risikoen for oversvømmelser minimerer du, hvis du har en betonbelægning, som regnvandet kan sive igennem og videre ned i jorden, siger Kim Falkenberg, næstformand for Belægningsgruppen i Dansk Byggeri.
Endnu en udfordring med de voldsomme regnhændelser er, at de overfyldte kloakker sender urenset kloakvand direkte ud i naturens søer og åer sammen med regnvandet.
Knap 180.000 skybrudsskader
Oversvømmelser på offentlige pladser, parkeringsområder og veje medfører skader på både store og små bygninger. De seneste ti år er antallet af skybrudsskader løbet op i 179.140 skader og har kostet forsikringsselskaberne over syv milliarder kroner. Det viser en opgørelse fra Forsikring og Pension. Med en belægning, der tillader lokal nedsivning, kunne mange af skaderne være undgået.
– Kommunerne kan spare en masse penge, hvis de sikrer sig mod skybrudsskader. Permeable belægninger er ikke nødvendigvis dyrere end de gamle, traditionelle belægninger. Hvis man medregner alle delene og ser på hele processen fra start til slut, er prisen nogenlunde den samme. Derudover sparer kommunerne den regning, der kommer, hvis skybrudskaderne skal udbedres, siger Kim Falkenberg.
30 års erfaring
Mange andre lande end Danmark har over 30 års erfaring med at anvende permeable belægninger. Ifølge Kim Falkenberg handler det om, at kommunerne skal øve sig i at se regnvandet som en ressource og ikke som en udfordring.
– Selvom vi oplever en stor interesse fra mange kommuner, er de tilbageholdende. De har behov for at se belægningen an. Nogle kommuner er nervøse for, om nedsivningen forurener grundvandet, men det kan vi med sikkerhed sige, at den ikke gør. Når det er sagt, er det også vores erfaring, at de kommuner, der har anlagt permeable belægninger, er meget positive over det. Endda så positive, at de bruger det igen og igen, siger Kim Falkenberg.
Fakta om belægningen
Permeable belægninger kan udføres som en asfalt-, beton- eller betonstenbelægning. Modsat normalt, hvor belægningen laves så tæt som muligt for at undgå, at der trænger vand ned i de underliggende lag, er den permeable belægning designet til, at regnvandet kan sive ned gennem stenbelægningen eller fugerne. Herfra siver regnvandet ned i bærelaget og videre ned i jorden. Belægningen kan også virke som en slags forsinkelsesbassin, og regnvandet kan ledes bort via et dræn.
