Skulpturparken Blokhus holder Genbrugsfestival
Det sker: Hest i galopfart og en makrel på paller
Når Skulpturparken Blokhus holder Genbrugsfestival 23. marts – 31. marts, kan gæsterne opleve en hest i galop, en makrel på paller, en kæmpe skulptur designet af Iben Soffy fra UPCYCL STUDIO i samarbejde med Råt&Godt – og meget mere.
Oplev værker og kunst med noget på hjertet, der alle er lavet med genbrugsmaterialer i påsken 23. marts 31. marts.
Imponerende genbrugsværker
Mere end 11 imponerende store værker udstilles i Cirkelhaven – nogle i træ og gamle fliser, andre i jern og metal og endda nogle lavet af gamle hestesko. Dertil kommer der en stor skulptur på “stor scene” der hedder: ”Alt det der er”. Den er lavet af træ fra en udstilling på Kunsten, upcyclede materialer og molefende fra en havn. Det er kunstneren Iben Soffy fra UPCYCL STUDIO i samarbejde med Råt&Godt der står bag.
Festivalen byder også på andre store navne indenfor feltet; Mikkel Munk Iversen & Christian Steen Møller som bl.a. udstiller ”En hest i galop” skabt af genbrugstræ. – “Hest i galop” kommer til salg til kr. 40.000 på festivalen, og man kan få 50% i rabat, hvis man afbrænder skulpturen indenfor tolv måneder, og det skal indgå i en købsaftale, hvor vi ønsker billede/videodokumentation fra køber, fortæller Mikkel Munk Iversen & Christian Steen Møller. Foruden den flotte hest, kommer de to kunstnere også med en makrel på paller. Helt ekstraordinært kan publikum den 23. marts komme med helt ind i genbrugs-kunst-maskinrummet backstage – og se, når Makrellen “viser sig”.
Oplevelser hele påsken
– Vi afholder en stor konkurrence, hvor bedste genbrugsskulptur præmieres med 10.000 kr. Derudover har vi en flot særudstilling af Uffe og Kirsten Gitz-Johansens samling af træskærerarbejde i Arkaden – som understøttes af en helt unik kunstudstilling med mere end 9 forskellige skrot- & genbrugskunstnere der udstiller genbrugskunst, genbrugsmøbler og kunst, fortæller indehaver John Andersen.
Gæsterne kan også opleve en særudstilling med Eva Tor Hansen i Kunstbutikken og så kan gæsterne naturligvis også se Skulpturparken i sin rå form – og parkens mange andre smukke skulpturer.
Indvielsesfest 23. marts
Festivalen indvies 23. marts fra kl. 11.00, Dunkelfolket dunkler med improvisatorisk masketeater. – Kom helt tæt på – og alligevel helt langt væk fra det dunklende masketeater inden i bevæger Jer over i arkaden fra kl. 13.30. Her går Glamour Guys nemlig på ”scenen”. Intet er overladt til tilfældighederne, når Nordjyllands mest glamourøse par holder “Glamour På Genbrug”. Jonas Jensen, blomsterdesigner & Thomas Dyg, møbelpolstrer, forvandler gamle sager & genbrug til glitrende guldværker.”, forklarer John Andersen.
Genbrugs-Makrellen viser sig fra kl. 11.00-16.00, når Mikkel Munk Iversen bygger en Makrel-fisk på festivals-pladsen. – Publikum kommer med helt ind i genbrugs-kunst-maskinrummet backstage – og kan se, når Makrellen “viser sig”.
”Budskabsbaren” kan opleves frem til kl.15.00. “Mennesker & materialer fortjener en chance til” er overskriften, når Råt&Godt fortæller om, hvordan man både kombinerer og optimerer mennesket og materielle ressourcer. Der er fokus på kunst, brugskunst, interiør, møbler og meget andet.