ForsideFjerritslevSkolemad til test: Thorup-Klim og Fjerritslev Skole med i nationalt forsøg

Skolemad til test: Thorup-Klim og Fjerritslev Skole med i nationalt forsøg

Skolemad til test: Thorup-Klim og Fjerritslev Skole med i nationalt forsøg

Godkendelse af tilslutning til deltagelse i den nationale forsøgsordning for skolemad i årene 2025 – 2028, er på dagsordenen når Børne- og Familieudvalget holder møde den 2. juni 2025.

Sagsbeskrivelse
Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har indgået aftale om, at børn skal have gode forudsætninger for sundhed, trivsel og læring i skolen. Med aftale om finansloven for 2025 er derfor afsat 854 mio. kr. i årene 2025-2028 til en national forsøgsordning for skolemad. Med forsøgsordningen ønsker aftalepartierne at få mere viden om, hvilken betydning skolemad kan have for børn og unge og deres læring, trivsel og sundhed.

Baggrund

Forsøget skal indsamle viden om og erfaringer med skolemad i Danmark. Ambitionen er at få erfaringer med forskellige måder at organisere skolemadsordninger på og få mere viden om skolemadens betydning for elevernes sundhed, læring og trivsel. Skolemad skal være med til at styrke de gode fællesskaber, der kan opstå blandt elever omkring et fælles måltid i skolen. Med forsøgsordningen ønsker aftalepartierne at understøtte det gode fælles måltid, hvor alle elever i en klasse spiser sammen og med en voksen.

For at sikre at forsøget giver viden om forskellige måder at organisere skolemad på, skal der ved ansøgning angives, om man forventer at have en skolemadsordning, der er baseret på lokal produktion af maden på skolen, fx sammen med eleverne, eller om maden vil blive leveret af en ekstern leverandør. Der indsamles viden om og erfaringer med madordninger uden forældrebetaling, samt med forældrebetaling på henholdsvis 15 og 25 kr. pr. elev pr. dag. Skolerne udvælges ved lodtrækning til at afprøve en af de tre finansieringsmodeller. 

I Jammerbugt Kommune ønsker følgende skoler at være en del af forsøget:

  • Thorup-Klim Skole – Hele skolen
  • Trekronerskolen – Hele skolen
  • Fjerritslev skole – Indskoling, mellemtrin eller udskoling.
  • Saltum skole – Mellemtrin

I skolebestyrelsernes overvejelser omkring deltagelse i forsøgsordningen, har der særligt været en opmærksomhed på, at en given andel af skolerne vil blive udtrukket med forældrebetaling på henholdsvis 15 og 25 kr. pr. elev pr. dag. 

Grundlag for ansøgning

Da en del af forsøget bl.a. indebærer, at spørgsmålet om forældrebetaling for en madordning afgøres ved lodtrækning på skoleniveau blandt de deltagende skoler, vil forsøget indebære en fravigelse af folkeskolelovens § 40, stk. 2, nr. 7. Her fremgår det, at Kommunalbestyrelsen træffer beslutning om frivillige madordninger, og at Kommunalbestyrelsen beslutter, om madordningerne etableres med fuld forældrebetaling eller gennem kommunale tilskud med hel eller delvis fri forplejning. Med Kommunalbestyrelsens godkendelse af tilslutning til forsøget fraviges denne kompetence. 

Forvaltningen har modtaget resultatet af lodtrækningen fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet den 27. maj 2025. Det fremgår heraf, at Thorup-Klim skole er udtrukket til deltagelse i forsøget med hele skolen uden forældrebetaling, samt at Fjerritslev skole er udtrukket til deltagelse i forsøget med indskolingen med forældrebetaling på 25 kr. 

Tidsplan
Børne- og Familieudvalget: 2. juni 2025
Økonomiudvalget: 11. juni 2025
Kommunalbestyrelsen: 19. juni 2025

Retsgrundlag: Folkeskolelovens § 55, stk. 1

Budgetmæssige konsekvenser: Forslaget har ingen budgetmæssige konsekvenser. 

Indstilling: Børne- og Familieforvaltningen indstiller, at Børne- og Familieudvalget anbefaler, at Kommunalbestyrelsen godkender tilslutning til deltagelse i den nationale forsøgsordning for skolemad.

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER