Skal vi nu have CO2 lager i Vedsted?

Kommunalbestyrelsesmedlemmer Merete Fuglsang Hansen Lokallisten og Johnny Solberg (C)
Print Friendly, PDF & Email

AF Johnny Solberg (Det konservative Folkeparti – Jammerbugt Kommune) &
Merete Fuglsang Hansen (Lokallisten – Jammerbugt Kommune)

Skal vi nu have CO2 lager i Vedsted?

Et godt spørgsmål, der desværre er blevet aktuelt igen. Over hele landet bliver der i øjeblikket udsendt ønsker fra Klima og Energiministeriet, til at de enkelte kommuner finder og udpeger mulige områder til CO2-lagring. Håbet var, at Jammerbugten ville forblive uberørt. Men et energiselskab har desværre kastet deres åsyn på det smukke område omkring Vedsted, som et muligt reservoir for lagring af CO2. Vi har i hvert fald modtaget information om at dette amerikanske selskab, i den nærmeste fremtid, vil sende en ansøgning på lagring af CO2 i Vedsted området til Jammerbugt Kommune.

Tilbage i historien, var der en tilsvarende sag i Jammerbugt Kommune, hvor borgerne med al tydelighed tilkendegjorde deres holdning til CO2 lagring i undergrunden. Vi er begge lokalpolitikere og er store tilhængere af at beskytte lokalområdet og værdsætter både mennesker og naturen i området. Og vi mener helt klart at den afvisende holdning til CO2 lagring i undergrunden ikke har ændret sig og det støtter vi fuldt op om.

Vi vil derfor blot gøre opmærksom på, at i forbindelse med en eventuel ansøgning til Jammerbugt Kommune, vil vi gøre alt for at kæmpe imod CO2 lagring i Vedsted. Og vi vil gøre hvad vi kan, for at afvise det amerikanske selskabs ansøgning med beskeden: ”Vi vil ikke have CO2 lagring i vores område!”

Deltag i debatten på Jammerbugtposten.dk - Skriv en kommentar til denne artikel:

Skriv venligst en kommentar
Indtast dit navn