Skal velfærd leveres af det offentlige eller af private?

Fra venstre: Janne Abild Munch Nørhalne vuggestue, Malene Krogh Landlykke, Ulla Christensen Vuggestuen Bamsehuset, Anya Ehrenreichsen Vuggestuen Tumlingen, Harriette Heerschop Troldehuset, Hanne Sejfert Vuggestuen Tumlingen, Louise Pedersen Børnenes Univers, Susanne Frederiksen Biersted Bondegårdsvuggestue, Gitte Bach Brumbasse idrætsvuggestue og børnehave, Annette Skregeskov Larsen Vuggestuen Solstrålen og Susanne Valentin Vuggestuen Mariehønen. Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email

Af  Ulla Christensen ejer af Vuggestuen Bamsehuset i Brovst – På vegne af de 10 privatejede daginstitutioner i Jammerbugt

Kommunevalg 2021 – Spørgsmål til den lokale kandidat fra Socialdemokratiet, SF, Enhedsliste, Alternativet og Radikale Venstre. 

o Vi ved, at vi får brug for flere daginstitutionspladser i den kommende periode. Vi ved også, at mange forældre gerne vil have mulighed for at vælge nogle af de små ikke-kommunale dagtilbud. De skal jo overholde de samme regler, og de får tilskud og tilsyn fuldstændig ligesom de kommunale dagtilbud. Vil du sikre, at vi også fremover kan få glæde af de små selvejende og private dagtilbud?


o Regeringen lægger op til at forbyde etablering af nye ikke-kommunale dagtilbud ved i praksis at gøre det umuligt for små iværksætterprojekter, eller forældre der vil gå sammen om at oprette dagtilbud. Hvad vil det betyde for vores kommune, hvis det bliver umuligt for private dagtilbud og pasningsordninger at etablere sig fremover? Hvad hvis vi får flere børn end der er mulighed for at lave kommunale dagtilbud til, fx pga anlægsloftet?


o Har det værdi for dig, at vores kommune sikrer mulighed for, at forældre kan træffe et frit valg mellem forskellige pasningsmuligheder til deres børn? (Både i forhold til forskellige institutionsstørrelser, forskellige profiler, private pasningsordninger mv.)


o Vil du arbejde for, at Regeringens planer om at forbyde private daginstitutioner ændres, så vi fortsat her i kommunen kan få glæde af Nørhalne Vuggestue, Biersted bondegårdsvuggestue, Tumlingen i Aabybro, Landlykke i Aabybro, Børnenes Univers i Aabybro, Brumbassen Idrætsvuggestue -og børnehave i Pandrup, Solstrålen i Pandrup, Mariehønen i Pandrup, Troldehuset i Arentsminde og Bamsehuset i Brovst ?


o Hvordan vil du bidrage til, at forældrene også fremover kan vælge den type pasning som passer til deres barn? 


Vil du fx sikre: – Gennemsigtighed i hvordan tilskud til de ikke-kommunale dagtilbud beregnes  – – Ordentlige tilskud til de ikke-kommunale dagtilbud, sådan at børnene der får samme tilskud pr. barn som i de kommunale tilbud?- Formidling af alle kommunens dagtilbud til borgerne (fx på kommunens hjemmeside) – også de små selvejende og private dagtilbud?


Se Regeringens aftale fra 11. oktober 2021: https://www.uvm.dk/-/media/filer/uvm/aktuelt/pdf21/okt/211011-aftale-om-fremadrettede-rammer-for-nyoprettede-og-eksisterende-privatinstitutioner.pdf

På Christiansborg støtter S, SF, EL, R og AL op om aftalen.


Kunne vi få de lokale politikere fra disse partier til at tage op med deres kolleger på Christiansborg, om den aftale nu også er så god en idé ude i virkeligheden ??