Skal du vidne i retten? – bliv klogere på hvordan en straffesag forløber
Vidne – fra forbrydelse til straf
Bliv klogere på, hvordan en straffesag forløber: Lyt med på podcastserien fra Rigspolitiet, hvor fem vidner giver deres personlige beretninger, og find materialer og nyttige links om forløbet som vidne, fra forbrydelsen sker, til der falder dom i retten.
Podcastserien “Vidne – fra forbrydelse til straf”
I serien hører du fem vidners personlige beretning, fra forbrydelsen sker, til der falder dom i sagen.
Du kommer helt tæt på de menneskelige skæbner og historierne bag og hører også, hvordan politiet, forsvarere, anklagere og dommere arbejder med vidner.
Hør podcastserien: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/vidne-fra-forbrydelse-til-straf/id1534539591
Tilsammen sætter de fokus på, hvorfor man som vidne har en værdifuld rolle i vores retssamfund, og hvordan man hjælper med til at sikre ret og retfærdighed i Danmark ved at vidne.
I serien tager kriminalreporter Stine Bolther dig med rundt til en række personer, som giver hver deres perspektiv på dét at vidne. Stine er journalist og har arbejdet som kriminal- og retsreporter siden 2001.
Serien er produceret for Rigspolitiet af Stine Bolther, og Morten Remar har klippet og lyddesignet.
I 2017 lancerede den daværende regering en vidnepakke, som skulle styrke trygheden og forbedre forholdende for vidner. Det er i den forbindelse, at denne podcastserie er blevet til.
Få mere information her: https://politi.dk/ofre-vidner-og-paaroerende/vidne-fra-forbrydelse-til-straf
LÆS OGSÅ: Skal rengøringen i Jammerbugt Kommune udbydes igen, når den nuværende kontraktperiode udløber