Skal du gøre en forskel i Den Hvide Verden?

Foto: Region Nordjylland

Skal du gøre en forskel i Den Hvide Verden?

Er du på vej til at vælge uddannelse? Så tag et smut for vores aktive uddannelsesmesse og oplev, hvordan alle på et hospital gør en forskel for patienterne. Der bliver rig mulighed for at stille spørgsmål og prøve en masse spændende ting.

-- annonce ---

Fysioterapeut, sygeplejerske, portør, læge, ergoterapeut, sundhedsadministrativ koordinator (tidl. lægesekretær), bioanalytiker, jordemoder og neuropsykolog. Det er bare nogle af de mange faggrupper, man kan møde, når Aalborg Universitetshospital inviterer inden for i DEN HVIDE VERDEN tirsdag d. 31. januar i Medicinerhuset på Aalborg UH, Syd, på Hobrovej i Aalborg.

Og deltagerne får chancen for at ”se med hænderne”.

Foto: Region Nordjylland

Man kan f.eks. prøve at tage et røntgenbillede, træne med en fysioterapeut, intubere en dukke, tappe en blodprøve, sy et sår sammen og få lavet EKG – og meget, meget andet.

To gange under messen afbrydes idyllen, og der bliver masser af action, når en tilskadekommen bringes akut ind på hospitalet efter en alvorlig trafikulykke.

Foto: Region Nordjylland

Det sker i vores Reality Hospital, hvor deltagerne oplever, hvordan de forskellige faggrupper arbejder effektivt sammen om at hjælpe en traumepatient. Her bliver der mulighed for at følge dramaet på nærmeste hold.

Så kom, hvis du tror, at en fremtid på et hospital kunne være noget for dig – eller allerede har bestemt og gerne vil blive klogere.

Den Hvide Verden foregår i Medicinerhusets forhal tirsdag den 31. januar kl. 15.00 og 17.30. Der er gratis entre, og tilmelding er ikke nødvendig.

Læs mere på: www.denhvideverden.rn.dk