Shell i Saltum holder åbningsfest fredag den 20. oktober 2023
Den nye Shell tankstation i Saltum holder åbningsfest med billigt brændstof i tre timer
I april rykkede Shells muslingeskal ind på tankstationen på Tinghøjgade i Saltum. Vi har en god og sjov tradition for at fejre et nyt Shell anlæg med ekstra billigt brændstof. Så efter en travl sommer er stationsejer Allan Vester Lassen nu klar til at fejre åbningen sammen med bilisterne, hvor bilister kan tanke både benzin og diesel til kun 9,99 kr. per liter.
For at sikre, at alle får en festlig eftermiddag, får Allan Vester Lassen hjælp af et hold af tankpassere, der vil sørge for tankning af brændstof og uddeling af gaveposer.
Ud over tre timer med Shell brændstof til 9,99 kr. per liter byder åbningsfesten nemlig også på gaveposer til de første 250 bilister i køen.
Det praktiske:
Adresse: Tinghøjgade 44, 9493 Saltum
Tidspunkt: Fredag den 20. oktober, fra kl. 14.00 til 17.00
Af sikkerhedshensyn sælges brændstof kun til bilens tank. Påfyldning af dunke, mobile tanke og andre beholdere vil ikke være muligt.
Kan give tæt trafik
Går det, som det plejer, når Shell stationerne holder åbningsfest, så kan bilisterne i området opleve tæt trafik på Tinghøjgade i timerne op til og efter åbningsfesten.
Det finder du på den nye station
Den nye Shell Express i Saltum har hele paletten af Shell brændstof – fra Shell V-Power 100 oktan og diesel til Shell FuelSave diesel og 95 oktan. Hertil kommer Shell Bilvask og snart også en lynlader til elbiler.