SORT KUNST FRA SILKEBORG – Keramisk og grafisk gruppeudstilling
Det har været en godt varm og velbesøgt sommer på Strandgården ved Tranum Strand.
Nu er de på Strandgården så nået til sensommerudstillingen.
Årets fjerde udstilling, hvor der præsenteres hele seks kunstnere med fælles baggrund i foreningen, Det Grafiske Værksted Silkeborg.
Der udstilles både keramik og grafik i nye og klassiske trykketeknikker.
Udstillingen åbner med fernisering lørdag den 13. august, kl. 14.
Anders T. Mortensen udfolder sig figurativt, fabulerende med den klassiske stregætsning og akvatinte.
Bente Aarøe med farvestrålende, organiske monotypier på papir i både olie- og vandbaserede tryksværter.
Henrik Amorsen kredser grafisk i træsnit og skulpturelt omkring temaer som tro, tvivl, håb og kærlighed.
Jytte Dunck Pedersen arbejder helt frit både grafisk og i stentøjskeramik med kvindens verden, attituder og ”finurlige væsen” som inspiration. Udstiller landet over med eget galleri i Silkeborg.
Lis Pedersen med byens kloakker; ”underværker” i tryksværte på papir – efterbehandlet med farver kalder hun underværkerne til verden.
Pernille Calundan udtrykker sig med abstraktioner i en nyere trykketeknik, Xerolitografi, der kan kombinere stregtegning og fotografi med computerbearbejdning overført på papir eller tekstil.
Sensommerudstillingen på Tranum Strandgård varer frem til søndag den 18. september, kl. 17.
Åbent lørdage, kl. 14-17 og søndage kl. 11-17.
Se mere på tranumstrandgaard.dk