ForsideBrovstSeniorklubben i Brovst starter ny sæson

Seniorklubben i Brovst starter ny sæson

Tirsdag d. 3. september, starter seniorklubben i Brovst løjerne op igen for en ny sæson med motion og hygge i Sport & Kulturcenter Brovst.

Her vil der være en times aktiv ældregymnastik, som Maria Agesen står i spidsen for. Når gymnastikken er ovre, vil der efterfølgende være kaffe, kortspil og samvær i klubben.

Formanden for Brovst Seniorklub Gert pedersen fortæller, at der i den forgangne sæson blev som noget nyt prøvet kræfter med ældrefitness, da det jo er vigtigt at holde krop og muskler i gang, når man kommer op i alderen.

Det blev en kæmpe succes, hvor det hurtigt blev til 40 aktive hver gang, og derfor fortsætter ældrefitness i den nye sæson. I den nye sæson vil der også blive mulighed for at prøve kræfter med badminton hver tirsdag morgen.

Ud over ældregymnastik, badminton, kaffe, kortspil og samvær om tirsdagen, bliver der også til tider arrangeret busture og foredrag for klubbens medlemmer. Til efteråret er der eksempelvis besøg på Nutidsmusset i Aars og Ønskeland på Øland, samt foredrag med tidligere EU-parlaments politiker Ole EU Christensen.

- Annonce -

SENESTE ARTIKLER