Samlet tandklinik i Brovst får til huse i ny bygning
Kommunalbestyrelsen har besluttet, at den nye, samlede kommunale tandklinik – placeret ved Jammerbugt Sundhedshus – skal være en ny bygning, og at en eksisterende bygning ved siden af Jammerbugt Sundhedshus skal rives ned.
Kommunalbestyrelsen godkendte i september 2022, at de kommunale tandklinikker samles i én ny tandklinik med placering ved Jammerbugt Sundhedshus i Brovst. Her blev det desuden besluttet, at en ekstern rådgiver skulle vurdere mulighederne for at anvende eksisterende bygninger. En ekstern rådgiver har nu undersøgt mulighederne, og på den baggrund opstillet tre scenarier, hvoraf Kommunalbestyrelsen har valgt scenarie 2:
- Nybyggeri med gangforbindelse til Jammerbugt Sundhedshus.
Pris: 26.726.900 kr. - Nybyggeri samt nedrivning af eksisterende bygning (Sygehusvej 26) Pris: 27.701.900 kr.
- Tilbygning samt renovering af eksisterende bygning (Sygehusvej 26)
Pris: 28.207.000 kr.
Begrundelsen for beslutningen om at gå videre med scenarie 2 er, at denne løsning giver optimalt indeklima, energi, teknik, materialitet og konstruktioner. Samtidig kan kommunen opnå en besparelse på fremtidige driftsomkostninger på den eksisterende bygning, som nedrives, og som ikke bliver anvendt på nuværende tidspunkt.
Det forventes, at opgaven kommer i udbud i marts 2024, og at byggeriet kan stå færdigt i november 2025.
Jammerbugt Kommune har i forbindelse med projektet søgt om 6 mio. kr. til projektet fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som har en pulje til udvidelse af kapacitet i den kommune børne- og ungdomstandpleje. Der forventes svar på ansøgningen i januar 2024.