Saltum har afholdt Sommerfest

Sommerfest i Saltum
Sommerfest i Saltum Foto: Privat
Print Friendly, PDF & Email

En fest med stor succes og fantastisk opbakning fra lokale, siger en meget tilfreds formand Mark Larsen. Endvidere fortæller Idrætsforeningens nye formand, som blev valgt i foråret som formand for foreningen, at vi ikke havde turde forvente det helt store med en næsten helt ny, ung bestyrelse og en ny lokation samt meget begrænset tid til at planlægge det hele. Mark er så lokal som det kan blive, vokset op i Saltum, bosiddende i Saltum og altid været aktiv i idrætsforeningen med både fodbold og badminton. Nu er han træner for nogle små krudtugler og samtidig spillende assistenttræner for senior herrerne i Saltum IF.

De nye bestyrelsesmedlemmer har alle haft en tilknytning til Idrætsforeningen og byen siden de var barn. Flere har været væk fra byen og vender nu hjem igen som voksen og bosætter sig i Saltum med deres familie. Det er vi ret stolte over siger Mark Larsen. Dejligt, at man har været glade for foreningen og byen og dermed lyst til at flytte tilbage og være aktiv. Jeg tror det er fællesskabet der bærer det.

Vi valgte i år en ny lokation festlighederne. Nemlig vores fantastiske område omkring Nols Sø og Nols Hytten.  Det var det perfekte sted, hvor børnene nemt og sikkert kunne lege og KFUM Spejderne Saltum, ”Søspejderne” sørgede for kanotur på søen og gang i bålet. Fremadrettet satser vi på, at dette bliver lokationen for festen.

𝗦𝗶𝗸𝗸𝗲 𝗲𝗻 𝗳𝗲𝘀𝘁 𝘃𝗶 𝗵𝗮𝗿 𝗵𝗮𝗳𝘁 – 𝘀𝗶𝗱𝗲𝗻 𝗳𝗿𝗲𝗱𝗮𝗴 𝗼𝗴 𝗶𝗻𝗱𝘁𝗶𝗹 𝗶 lørdag nat, Tradition tro startede festdagene med Volleyball turnering – med endnu flere hold i år. Der var kamp mellem gaderne i Saltum. Det hele blev en super vellykket og hyggelig aften i dystens tegn!

Bestyrelsen og Sommerfestudvalget er ovenud lykkelige for hvordan årets Sommerfest i Saltum løb af stablen – og de håber dem der deltog, havde en dejlig dag.
Der skal også lyde en TAK til alle der har hjulpet til, og tak til alle som kom og støttede op på den ene eller den anden måde. Det viser bare hvor stort sammenhold der er i Saltum og omegn. Tak til vores herlige sponsorer i forbindelse med banko.

Formanden Mark Larsen fortæller videre at musikken bare gør noget særligt for stemningen sådan en dag. Derfor er Idrætsforeningen også utrolig glade for, at vores musikalske, (lokale), stjerner; Allan Vester Lassen, Claus Guldager, Thomas Guldager, Jan Edvard & Martin Kristensen skabte den bedste stemning.

Dejligt, at vores kræmmere var på pletten skønt den nye lokation.  

Nolsridder

Tradition tro kåredes Nolsridderen. En person i området som har gjort en ekstra indsats.

Et 𝗦𝗧𝗢𝗥𝗧 𝗥𝗨𝗡𝗚𝗘𝗡𝗗𝗘 𝘁𝗶𝗹𝗹𝘆𝗸𝗸𝗲 med den flotte titel til årets Nolsridder: Terkel Simoni Nielsen 

Terkel forbindes med ”Koglen”, hvor han har ydet en kæmpe indsats for at gøre skovområdet tilgængelig og koordinere forskellige brugeres interesser f.eks. MBT og senest nu i forbindelse med Saltum Stien, hvor han har lavet et stort stykke arbejde med stien omkring Saltum og omkring Nols Sø. Han har taget pigtrådshegn op, fældet træer, beskåret mange træer langs stien, planeret stien på Vandværkets grund, slået græs på stien ved søen. Han har fældet en hel del træer på sydsiden af søen, opstillet flere bænker, som er lavet af store træstammer. Han har sat skilte op om de giftige ”Engbrændbæger” som er farlige og meget giftige for heste, køer og får.

Også i Saltums vandværk bestyrelse er de utroligt glade for den gode støtte de har i Terkel, hvor han klarer hjemmeside og Saltum Info, når der evt. er brud på en vandledning.

Sommerfest i Saltum
Sommerfest i Saltum Foto: Privat

Idrætsforeningen er superglade for at vi kunne få afholdt Sommerfesten. Nu glæder foreningen sig til at komme i gang med alle vores foreningens aktiviteter her i efteråret, slutter formanden af med.

Den ny bestyrelse består af (konstitueret d. 25. maj 2021 i klubhuset):

Formand: Mark Larsen. Han er kommet tilbage til byen efter 10 år væk. Nu bosiddende med sin familie i Saltum Han har altid spillet badminton og fodbold. Foreningen er gået i tradition tilbage fra hans Bedsteforældre og gennem hans forældre og nu ham selv.

Næstformand: Jesper Hjørringgaard (Jesper er kommet tilbage til byen og har været aktiv i foreningen som idrætsudøver som barn)

Tanja Monjezi (Hun er tilflytter og ud over at side i bestyrelsen er hun også underviser på motorik holdet for børn), Kirsten Pilgaard (Grand old Woman. Er lokal og har i mange år været en bærende kræft i foreningen) , Henrik Poulsen, Daniel Holm ( er opvokset i Saltum, men bor i Ryå, Han har altid været aktive i Saltum idrætsforening, Anne Kiilerich (Hun er kommet tilbage efter at havde været væk fra byen og er nu i gang med at bygge hus i Saltum. suppl. Tobias Simonsen og Jane Koller.